Flere nyheder

 
Teater
Entartete Musik - en cabaret

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Entartete Musik - en cabaret
Man. 26. jan. 2004
kilde: KultuNaut

Den engelske musik- og teatergruppe Amazonia gæster i februar Danmark og opfører her en komisk, erotisk, rørende og dybt alvorlig forestilling med udgangspunkt i tiden omkring Weimar Republikken. En tid, der på mange måder ligner vor egen. Kom og oplev premiéren på cabaret-forestillingen "Entartete Musik", når den opføres i Hofteatret i København fra den 24. til den 26. februar.

Frigørelse og dekadence
Ved hjælp af fremtrædende lyrikere, komponister og tænkere som Brecht, Eisler, Tucholsky, Spoliansky, Schoenberg genskaber "Entartete Musik" tidens farlige undertoner, såvel som dens menneskelige frigørelse og dens dekadence. Nogle af de originale sange kommer først til vores kendskab nu, fordi de i sin tid blev slettet af den kulturelle hukommelse, som "entartete kunst". Andre kender vi gudskelov, fordi de på den ene eller anden måde unddrog sig censurens mørke og overlevede.

At leve og overleve i Weimar Republikken
Forestillingen er skrevet sammen og instrueret af Jude Alderson, der tidligere har været i Danmark med det i sin tid berømte - og berygtede - Sadista Sisters. Nu er hun her igen med en gribende forestilling om livet under Weimar Republikken (1919-33) og i særdeleshed den måde kunstnere som Hollaender, Brecht, Eisler, Spoliansky, Tucholsky m. fl. skildrede tilværelsen på i denne periode. Det er en forestilling om menneskers evne til at leve og overleve under bizarre betingelser, men også om kunstens menneskelighed! For hvad er det kunsten kan, hvis ikke det er at fastholde denne menneskelighed? Det er den, der i sidste instans, adskiller kunst fra design, fra mode, fra livsstil, PR og "døde grise".

Optimisme - trotz alledem
Alderson's stærke og følsomme iscenesættelse af dette ekstremt vanskelige stof, har givet forestillingen en varm menneskelighed, og en livskraft, der virker opmuntrende på tilskueren.
Vi overlever, trotz alledem. Kunsten overlever, på trods af alle forsøg på at gøre den til ikke-kunst, til stil, til attitude.

Det er dette vidunderlig optimistiske og undergravende perspektiv på depression og modgang, der gør denne forestilling vigtig. Også for os i dagens Danmark. For vi er selv en del af denne historie. Forestillingens hyldest til "entartete kunst" er netop så nøgtern og anarkistisk, at den er undergravende for det autoritære system der senere kom til magten. Derfor er denne komiske, erotiske, rørende og dybt alvorlige forestilling så livsbekræftende.

Hvor og hvornår...?
Hofteatret, Teatermuseet
Christiansborg Ridebane 18
1218 København K

Cabaret-forestillingen gæster København fra den 24. til den 26. februar. Alle dage begynder forestillingen kl. 20:00

Bestil billetter via BilletNET på tlf.: 70 15 65 65 eller ved at klikke her

Det er også muligt at opleve forestillingen på Odin Teatret (d. 27. februar) og i Musikhuset, Århus. (d. 28. februar)

Yderligere information
Michaela Wust, Sarah Niles, Kieran Buckeridge og Donna King står sammen med arrangøren Arne Katholm til rådighed for yderligere oplysninger. Klik på følgende link og læs mere: Katholm Productions

Arne Katholm
E-mail: katholmw@hotmail.com
Tlf.: 75 77 51 71 eller Fax: 75 77 51 68

Gæstespillet er støttet af Teaterudvalget

Fotos: Robert Day

Læs anmeldelsen.