Flere nyheder

 
Diverse
Cirkus Krone

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Cirkus Krone
Tir. 20. apr. 2004

I et lille cirkustelt på en øde mark en mørk aften under stjernerne, kastede det lille Cirkus Krone - nu på 20. år - sine gæster ud i en rejse tilbage til barndommens magi.

Og på trods af lidt tekniske start vanskeligheder på premiere dagen, kom de rigtig godt fra start i det lille hyggelige, stemningsmættede telt.

En atmosfære af liv, hygge, glæde og ikke mindst kærligheden til cirkus rammer én,
idet man træder ind i teltet, hvor Danmarks måske mindste manege breder sig ud.

Cirkus Krone er bygget op omkring familien Thierry; Direktionsparret Irene og Jan Allan, sønnerne Frank og Marc og Irene's bror,
Richard. Udover familien er der hentet nogle talentfulde og interessante artister fra udlandet, som hver især havde deres store andel i, at man kun kan lade sig rive med af artisteriet.

Der var gøgl, trylleri, magi, luftnumre og sidst, men absolut ikke mindst, klovneri og sjove indslag, komik der fik latteren frem.

Alle artister leverede en virkelig god indsats, som primært udmærkede sig ved den store indlevelse og den åbenlyse glæde ved at optræde, men bestemt også kompetente optrædener.

Man følte sig hjemme i familien Thierry's regi, og det er også det der gør, at Danmarks mindste cirkus nok med rette kan betegnes som Danmarks hyggeligste.

Cirkuset turnerer netop nu landet rundt, og det er helt klart en anbefaling værd.

Se adresse m.m.