Flere nyheder

 
Litteratur
Chris Ryan - Kuppet

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Chris Ryan - Kuppet
Fre. 23. jul. 2004

"Kuppet" tager udgangspunkt i, at en gruppe tidligere SAS-soldater skal foretage en hemmelig aktion mod Al-Qaeda. Det er en ganske glimrende spændingsroman, men ikke meget mere. Første del af historien kører meget forudsigeligt, da der nogenlunde sker, hvad der forventes. Anden del indeholder noget mere spænding, nok til at man bliver fanget af historien, men voldsomme overraskelser er der ikke.

Hovedpersonen Matt Browning er tidligere SAS-soldat, der har prøvet lykken i det civile liv. Dette er ikke gået så gå godt, så pga. en stor gæld til en russisk gangster springer han til, da han får et uofficielt tilbud fra MI5, den britiske efterretningstjeneste. Han skal samle nogle mænd og plyndre et skib, som transporterer guld og diamanter for Al-Qaeda; byttet kan de selv beholde. Den gruppe, der bliver samlet, har dog nogle indbyggede spændinger, som giver kolossale problemer, især efter kuppet, da tingene begynder at gå skævt.

Chris Ryan blev kendt da han skrev bogen "Ham der slap væk". En beretning om hans oplevelser i en SAS-patrulje bag fjendes linjer under golfkrigen. Han har siden forladt SAS, og bl.a. skrevet flere spændingsromaner, der tager udgangspunkt i SAS-soldater.

Skrivestilen i bogen er ret ordinær, ikke særlig gribende og lidt kunstig. Bogen skal dog ikke læses pga. skrivestilen, men hvis man kan lide en god spændingsroman uden et alt for stort persongalleri eller alt for komplekst plot, er det bestemt ikke nogen dårlig bog. Den kan sagtens fange læseren, især hen imod slutningen, og indtil da glider historien fint uden på nogen måde at gå i stå. Der sker noget hele tiden, og det er bogen styrke og som gør den værd at læse.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Chris Ryan: Kuppet
Forlag: Aschehoug
Sider: 320
Udgivelsesdato: 28.06.2004
ISBN: 87-11-11751-6