- Ny særudstilling på Thorvaldsens Museum fra 18. august til 5. december 2004
Efter en længere årrække som halvglemt, underkendt materiale dukker den hvide marmor nu igen op inden for moderne dansk skulptur. Yngre kunstnere har fået øjnene op for udtryksmulighederne ved det klassiske billedhuggermateriale, som også de fleste af Thorvaldsens skulpturer blev udført i. Og de unge kunstnere udnytter materialet på en højst alsidig og undertiden eksperimenterende vis i udstillingen HVID MARMOR, der vises på Thorvaldsens Museum fra den 18. august.
Tidsmæssigt er værkerne udført fra 1920 til i går. Hovedparten af værkerne er dog skabt umiddelbart før og efter årtusindskiftet af de helt unge kunstnere. Mange af disse er eller har været elever på Det kongelige danske Kunstakademi i København eller på kunstakademierne i Odense og Århus. Og de har opholdt sig i kortere eller længere tid i Carrara i Italien - den hvide marmors hovedstad - hvor de har arbejdet med det klassiske materiale i byens stenhuggerier. Flere af udstillingens værker er blevet til under disse ophold.
Thorvaldsen og den hvide marmor fra Carrara
Også Thorvaldsen måtte rejse til Italien for at lære at hugge i marmor. Det blev han pålagt i den rejseinstruks, han fik med sig fra Kunstakademiet, da han med et rejsestipendium i bagagen satte kurs mod Italien i 1796. Carrara var et centralt led i tilblivelsesprocessen for Thorvaldsens skulpturer igennem det meste af hans karriere, idet hans værker oftest blev udført i marmor fra egnen og i mange tilfælde også grovhugget på stenhuggerierne i Carrara. Sent i Thorvaldsens karriere er der et eksempel på, at marmorudgaven af en given skulptur slet ikke behøvede at komme til hans værksted i Rom. Hans Kristus-statue blev faktisk hugget færdig i Carrara.
Marmor i glemslens mørke
Den hvide marmor blev anset for det mest ædle skulpturmateriale længe efter Thorvaldsens tid. Hverken billedhuggeren H.W. Bissen - Thorvaldsens vigtigste elev - eller Bissens elever var fremmede over for brugen af marmor, selv om skulpturer i bronze blev mere og mere hyppige i slutningen af 1800-tallet. I det 20. århundrede blev brugen af materialet imidlertid sjældnere og sjældnere. Den hvide marmor hørte klassicismen og det af klassicismen afledte formsprog til, mente de nye kunstnergenerationer. Man ville frigøre sig fra det kunstneriske sprog, som Thorvaldsens skulpturer talte selv længe efter hans død i 
1844, og det krævede andre materialer: Bronze, granit, sandsten, kunststen, evt. farvet marmor, eller en blanding af flere materialer. At udstillingen HVID MARMOR rummer så få værker fra tiden inden årtusindeskiftet har derfor sin naturlige forklaring: Der er ganske enkelt ikke udført ret mange skulpturer i hvid marmor op igennem det meste af 1900-tallet i Danmark. Til udstillingen har vi valgt at medtage enkelte ældre skulpturer af Gerhard Henning, Poul Holm Olsen, Robert Jacobsen og Astrid Noack.
Marmor tur retur?
Når yngre kunstnere i dag forsøger at give den kunstneriske idé udtryk i marmoren, arbejder de således i fortsættelse af en lang og levende tradition. Men er der en fremtid for den hvide marmor? Det må udstillingens værker - og gæster - hjælpe med til at besvare.
Værkerne er udført af kunstnerne:
- Ann Louise Andersen (f.1977)
- Lisbeth Berens Bang (f.1966)
- Anders Bonnesen (f.1976)
- Esben Brandt-Møller (f.1969)
- Anders Brasch (1951-1981)
- Lene Desmentik (f. 1967)
- Flemming Jarle Mikkelsen (f.1970)
- Benny Forsberg Jensen (f.1962)
- Nils Grarup (f.1980)
- Jørgen Haugen Sørensen (f.1934)
- Erik Heide (f.1934)
- Anders Hellsten Nissen (f.1972)
- Gerhard Henning (1880-1967)
- Sys Hindsbo (f.1944)
- Eva Hjorth (f.1979)
- Poul Holm Olsen (1920-1990)
- Lena Ignestam (f.1965)
- Robert Jakobsen (1912-1993)
- Heine Kjærgaard Klausen (f.1978)
- Esben Klemann (f. 1972)
- Christian Lemmerz (f.1959)
- Ole Lorin Rasmussen (f.1976)
- Rolf Martens (f.1963)
- Henrik Menné (f.1972)
- Astrid Noack (1888-1954)
- Pernille Ryhl-Svendsen (f.1962)
- Jon Stahn Pedersen (f.1970
- Erik Varming (f.1942)
- Birgitte Vilmand (f.1967)
Værkerne bliver udstillet rundt omkring i museets rum i stueetagen sammen med Thorvaldsens egne værker. I forbindelse med udstillingen udgives et illustreret katalog med tekstbidrag af de deltagende kunstnere samt forfatteren Morten Søndergaard, museumsinspektør William Gelius og museumsdirektør Stig Miss. I udstillingsperioden vil man tillige i museets forhal kunne lytte til Morten Søndergaards lydværk "Monte Altissimo", der bygger på real-lyde optaget i Carrara.
Kig en stenhugger over skulderen
Fra udstillingens åbningsdag den 18. august og frem til den 5. september vil man desuden i et åbent billedhuggerværksted midlertidigt opbygget på museets forplads, Bertel Thorvaldsens Plads, kunne følge med i arbejdsprocessen, når en italiensk stenhugger og en dansk billedhugger arbejder på hver deres marmorskulptur. Michele Barrattini fra Carrara vil hugge en kopi af Thorvaldsens Venus-statue, mens Benny Forsberg Jensen, der er blandt de deltagende kunstnere i udstillingen HVID MARMOR, vil hugge en skulptur efter egen idé. Arbejdet på disse værker vil man kunne følge med i på museets homepage: www.thorvaldsensmuseum.dk, hvor der løbende lægges billedmateriale ud fra værkstedet. Her vil man også kunne finde tidspunkter for, hvornår de to marmorhuggere vil være at finde i værkstedet.
Udstillingen HVID MARMOR er tilrettelagt af museumsdirektør Stig Miss og museumsinspektør Willaim Gelius fra Thorvaldsens Museum i samarbejde med billedhuggeren Erik Varming, lektor på Kunstakademiet i København, der i mange år én måned om året har fulgt med de unge billedhuggere til Carrara og videregivet sin erfaring med at arbejde i marmor.
I forbindelse med udstillingen tilbyder Skoletjenesten Thorvaldsens Museum undervisningsmaterialet "Hvid marmor. Fra bjerg til skulptur" og et særligt tilrettelagt undervisningsforløb hertil.
Yderligere oplysninger
Marie Ørstedholm
Presse- og informationsmedarbejder
Email: moe.thm@kff.kk.dk
Tlf.: 33 32 15 32
Ovenstående billeder:
Ole Lorin Rasmussen: Hånd, 2004
Anders Bonnesen: Under de omstændigheder er jeg bedst som mangel, 2004
Henrik Menné: Sten og syre, 2004
