Det var en lidt blandet oplevelse, da Anders og Peter Lund Madsen havde premiere på deres forestilling "Mr. Nice Guy" på Bellevue Teatret. Selvom det var underholdende og dele af det var super morsomt, manglede der sammenhæng.
Stykket handler i grundtræk om os - mennesket - hvor vi kommer fra, og hvem vi er. Med masser af humor og lune føres vi igennem historien lige fra livets opståen til vor tid, krydret med en masse gode, lærerige og morsomme facts og historier.
Forestillingen skiftede mellem interessante forelæsnings-passager med glimt i øjet, virkelig morsomme passager - som eksempelvis da Anders Lund Madsen fortalte og viste billeder fra brødrenes tur til "Neanderthal" - og passager med sang og dans, som dog var af noget vekslende kvalitet.
Men brødrene Lund Madsen var i hopla, og bar forestillingen igennem på lune og humor. Anders Lund Madsen var den skøre, energiske, til tider talende nærmest som i vildelse, lillebror - ja kort sagt helt sig selv - og virkelig morsom!
Peter var (ikke overraskende) den mere seriøse af de to, og den der tog sig af den mere seriøse "forelæsnings-agtige" del af stykket. Men bestemt ikke uden lune! Man følte sig virkelig godt underholdt i deres nærvær.
Helhedsindtrykket trækkes desværre lidt ned af den musikalske side, der som nævnt ikke fungerede lige så godt. Sangene var for det meste udmærkede, men manglede generelt en sammenhæng med resten af forestillingen. Derudover nåede den humor, der var forsøgt indeholdt i sang-passagerne, ikke altid helt ud over scenekanten, hvilket gjorde, at man til tider næsten sad og krummede tæer over, at det virkede mere pinligt end morsomt.
Dansen havde også problemet med, at den ikke virkede helt indpasset i den øvrige forestilling. De fire dansere fra "The Robodettes" gjorde det dog fint - særligt må jeg fremhæve Josephine Raahauge, som imponerede mig og virkede meget skarp i hendes bevægelser og timing.
Selvom den generelle sammenhæng i forestillingen mangler lidt, og visse af passagerne ikke er helt velfungerende, så gør brødrene Lund Madsen alligevel forestillingen værd at opleve. Man går derfra i godt humør - og hvem ved, måske endda en smule klogere?
