Tony Scott's nye film er et drevent og professionelt stykke underholdning, men fortællingens ganske alvorlige præmis, forbliver desværre bare en indgang til en ret så ordinær spændingsfilm, som aldrig kommer helt op at ringe.
Man on Fire's omdrejningspunkt er de ufatteligt mange kidnapninger, der forekommer i Latinamerika. Og med denne triste virkelighed som afsæt, fortælles historien om den afdankede, tidligere CIA-agent, John Creasy (Denzel Washington), som modvilligt lader sig ansætte som bodyguard for den ni-årige Pita i Mexico City.
Efter en del startvanskeligheder, hvad angår forholdet til den lille pige, og sig selv og sin situation i det hele taget, begynder Creasy at få styr på både sig selv og sit nye og uvante arbejde. Men selvfølgelig; bedst som han er begyndt at få etableret en mere menneskelig form for kontakt til Pita og faktisk er begyndt at nyde samværet med den fremmelige og charmerende pige, tager filmen sin dramatiske vending. For Pita bliver under voldsomme begivenheder kidnappet og Creasy efterlades hårdt såret. Herefter fortsætter filmen helt som forventet med Creasy's intense jagt på kidnapperne, for han er nu "on fire".
Og det er en simpel konstruktion, der er set så mange gange før. Mest overraskende ved filmen, er dens mørke atmosfære og så den konsekvent eksplicitte vold, som Creasy metodisk anvender, for at opspore og straffe de involverede. For sjældent er man indenfor mainstream-filmens univers vidne til en helt, der helt uden at blinke med øjnene, og uden at være belemret med samvittighedskvaler overhovedet, udfører tortur og reelle henrettelser, som Creasy gør det i Man on Fire. Men filmen skal have den ros, at den aldrig forsøger at gøre sine voldelige indslag lettere ved, at indpakke dem i dumsmarte fjollerier og afvæbnende humor. Volden er det meste af vejen grim og ubehagelig.
Men filmen lider en del af, at være stil uden indhold. Den visuelle side er rigtig god - om end lidt rodet. Billederne er ofte grove, hurtige og ujævne, så de læner sig godt op ad filmens indholdsside. Ikke, at der er så meget nyt i dette, men det er gjort ret så effektivt i Man on Fire. Men ser man bort fra filmens gode start, så er historien og dens afvikling alt for klichefyldt og gammelkendt. Der mangler simpelthen nogle flere uventede forviklinger og drejninger til at gøre historien rigtig interessant.
Derudover er det også et minus, at to så spændende og egenartede skuespillere som Mickey Rourke og især Christopher Walken fuldstændigt ødsles væk på ingenting. De får slet ikke lov til at fylde noget som helst i filmen, og det er en stor skam.
Men ikke desto mindre, så er Man on Fire nu pænt underholdende, og på trods af sin voluminøse spilletid på 146 minutter, så bliver den aldrig kedelig. Der kunne bare have været gjort så meget mere ud af historien og dens karakterer.
