Flere nyheder

 
Musik
Robbie.dk

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Robbie.dk
Tor. 11. nov. 2004

Robbie.dk spillede på Søpavillonen, København d. 5. november. En koncert der egentlig var mere fest end koncert - leveret af et veloplagt og meget kompetent kopi-band, der gjorde en del ud af - og formåede - at fjerne afstanden mellem band og publikum.

Meget passende både startede og sluttede de med "Let me entertain you", for det var også meget betegnende for deres mission denne aften.

Men som sagt var det ikke en koncert, hvor bandet bare underholdt, mens publikum så på - eksempelvis brugte forsanger Søren Haugaard Pedersen næsten mere tid ude blandt publikum, end på selve scenen.

Og naturligvis er det materiale, Robbie Williams har leveret, hvoraf vist samtlige af de største hits blev gengivet, et godt fundament til at skabe den gode stemning, som Robbie.dk virkelig formåede at skabe.

Men der er heller ikke meget at udsætte på deres gengivelse af sangene. Bandet spillede med masser af energi, evner og engagement, og forsanger Søren H. Pedersen lyder som Robbie Williams - både hans stemme og accent - og han har desuden tillagt sig meget af Robbie's flamboyante attitude og kropssprog.

Så det var en god, energisk og ikke mindst festlig oplevelse, præcis som de skal leveres fra et kopiband når det er rigtig godt!