Flere nyheder

 
Film
Pusher 2

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Pusher 2
Ons. 29. dec. 2004

8 år efter at Nicolas Winding Refn gjorde sig betragteligt bemærket med debutfilmen, Pusher, følger han nu denne op med en selvstændig sequel. Og dette gør han både imponerende og vedkommende. For Pusher 2 er på alle måder en bedre film end sin forgænger, hvor især den væsentligt mere modne skildring af det kriminelle miljø og dets figurer, hæver den et pænt stykke over dens forgænger.

Tonny (Mads Mikkelsen) bliver løsladt fra fængslet efter at have siddet inde i godt et år, hvorefter han opsøger sin far, Smeden (Leif Sylvester Petersen), for at få sig et job i farens seriøst kriminelle virksomhed. Ikke det klogeste valg, når man just er sat på fri fod, men Tonny er også langt fra en særligt intelligent mand, og der er intet han hellere vil end at opnå farens respekt.

Efter indrulleringen i Smedens lyssky forretninger, følger flere mindre heldige beslutninger fra Tonnys side, som afstedkommer, at han ender i en uheldig gæld til lige netop faren, der desværre ikke finder, at tilgivelse selv indenfor familien, er noget, der behøves at praktiseres. Og denne suppedas, tillagt et anseligt stofmisbrug og et overrumplende og uventet faderskab, gør, at Tonny ender så håbløst langt ude, at der ikke synes at være nogle muligheder tilbage for ham overhovedet. Men som filmens slogan lyder: Du har ikke en chance.. Ta' den! Og dette formår Tonny, trods de umulige omstændigheder, at efterleve til sidst i filmen. Hvordan skal dog ikke røbes her.

Pusher 2 er det meste af vejen en hamrende vellykket film. Instruktionen, den atmosfæremættede og konsekvente fotografering af Morten Søborg, det hårde og underbyggende score (Peter Peter) og så ikke mindst Mads Mikkelsen og Leif Sylvester Petersens fremstillinger af filmens to hovedfigurer. For pokker, hvor gør de det godt. Og troværdigt. Mads Mikkelsen yder en af sine allerbedste præstationer, som det vaklende og usikre nederlag, Tonny, og Sylvester Petersen er skræmmende og ond, som hans far, Smeden.

Eneste negativer er et par af filmens bifigurer, der synes en smule for karikerede. Især den usympatiske Kusse-Kurt, fremstår nok en anelse for utroværdig. Men det er småting. For Pusher 2 er så god en film, at der skulle en del mere til, at ændre ved det faktum, at den er en fremragende bedrift af Nicolas Winding Refn.

Se spilletider.
Foto: Jens Juncker-Jensen