Flere nyheder

 
Diverse
AQUA Ferskvands Akvarium

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
AQUA Ferskvands Akvarium
Tor. 28. apr. 2005

AQUA Ferskvands Akvarium er Nordeuropas største og her finder man oplevelser for hele familien. Ved første øjekast virker AQUA som en meget lille bygning, men her er meget mere at opleve, end man umiddelbart skulle tro. Man har endvidere valgt at satse meget på intern aktivitet, hvilket gør centeret til en af de bedste udstillinger, der er oplevet længe og til et hit blandt børnene.

Der er anlagt en række forskellige søer/vandhuller omkring AQUA, hvilket betyder, at man inde fra centeret gennem de store panoramavinduer kan stå og kigge ud på, hvad der foregår nede i vandet lige nu, et fascinerende syn! Samtidig kan man også se forskellen på en ren og en forurenet sø, samt en å og en mose, og nyde de forskellige typer fisk, som lever der.

Ud over de akvarier, der er anlagt uden om centret, er der også en rørebassin i midten af centret, som især er et hit blandt børnene, som på denne både kommer tættere på en levende fisk, end de nogensinde har være før.

Ud over de mange bassiner er der også masser af udstillinger, som relaterer sig til ferskvandstemaet. Teksten er uhyre kort, hvilket ikke kan roses nok, da det ikke er sjovt for børnene, når forældrene bruger en masse tid på at læse plancher, til gengæld er der god mulighed for at finde mere dybdegående information, dels på de computere der står rundt omkring eller som i mørkeakvariet, hvor der er en kort overordnet tekst og derefter en uddybende tekst længere nede, så kan man selv bestemme hvor meget man vil fordybe sig.

I forbindelse med udstillingerne er der også mange muligheder for, at børnene selv kan prøve at være med, feks. kan man prøve at være et insekt, som skal undgå at blive spist, eller man kan arbejde med sand og vand og se hvordan vandets strømninger ændrer placeringen af sandet.

Når man er færdig indendørs, har man stadig hele den udendørspark tilbage, her er AQUA ved at udvide, men man kan blandt andet se oddere, storke, vaskebjørne, mink og meget mere. Når ungerne bliver trætte af dyrene, er der en flot legeplads, de kan boltre sig på, hvor man stadig har holdt fast i ferskvandstemaet. Her har forældrene mulighed for at drikke en kop kaffe eller lignende i AQUAS café eller kiosk til meget rimelige priser. Har man sat en hel dag af til centeret, er der mulighed for at grille sit medbragte kød og spise derude, inden man tager hjem efter en lang dag.

Klik her for et overblik over åbningstider og billetpriser. Læs mere om AQUA Ferskvands Akvarium og de tilbud og aktiviteter der findes netop nu på.

AQUA Ferskvands Akvarium
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg