|
|
I Øst For Paradis i Århus og Gloria i København kan man nu se noget så sjældent som en armensk film. "Vodka Lemon" handler om livet i en fattig landsby i bjergene efter Sovjetunionens sammenbrud og det er en til tider absurd beretning om, hvordan man overlever og finder trøst i en trøstesløs tid.
Elendigheden ligger tyk som sneen over det golde kaukasiske landskab, hvor enkemanden Hamo skal klare sig for den usle pension han får, efter han har tjent i den røde hær. Det er selvfølgelig langt fra nok til at klare dagen og vejen, og han må sige farvel til sine ejendele en efter en, for at klare sig. Det er lykkedes en af hans sønner at komme til Frankrig, og Hamo håber inderligt, at han vil sende nogle penge. Men det er åbenbart heller ikke let at være armener i Frankrig, for det eneste han har råd til at sende er sine bedste hilsner og et billede af sig selv foran Eiffeltårnet.
Kærlighed og kulde
Men midt i al elendigheden er der også lys og varme. På sin daglige tur på kirkegården møder Hamo den sørgende enke Nina, der sidder ved sin mands grav, og snart blomstrer den grå enkemand op igen. De to kan bringe lidt lykke ind i hinandens liv, men fattigdommen og nøden er stadig til stede, og den viger ikke for en smule kærlighed. Vodka Lemon er en film, der handler om at overleve på trods. På trods af al elendighed og al den fattigdom, der er så nærværende for den pensionerede soldat og enken. For filmen handler meget om fattigdom. Menneskene i Vodka Lemon håber alle på noget bedre, og den ultimative drøm er, at komme væk fra det trøstesløse Kaukasus, ligegyldigt om det er til Vesten eller Novosibirsk.
Det er en lille varm film om kærlighed, der findes de mest usandsynlige steder. Den er både morsom og absurd, og på trods af al elendigheden, bliver den aldrig rigtig trist eller deprimerende.
Langsom film 
Vodka Lemon er en langsom film. Der sker ikke meget, men filmen giver sig tid til fordybelse og det er rart, at der stadig er biografer i Danmark, der har plads til den slags film. Så hvis man ikke er en af dem, der skal ind og se den sidste Star Wars-film kunne man jo passende gå ind og se Vodka Lemon. Her er hverken lyssværd eller Jedi-riddere, bare en varm, kærlig og oprigtig film, der absolut er seværdig.
