En langt fra vellykket bandende billedbog om en dreng, der er alene hjemme med sin far, mens hans mor er på hospitalet for at få en ny baby.
At være alene hjemme med far er meget nemmere, end når moren er der. De behøver ikke rydde op, de behøves ikke have sutsko på og må gerne bande. Faktisk bliver der bandet på hver side i bogen, og jeg følte mig nødsaget til at læse en modificeret udgave højt, da jeg læste den op. Alle bandeordene er simpelthen ikke nødvendige for historien, et enkelt eksempel på sprogbrugen: "FOR HELVEDES NOGET HØ! Råber jeg. - Det hedder det ikke, siger far, - Man siger enten 'helvedes' eller 'for helvede'. - Jeg bander som jeg vil, siger jeg. - For satans!
Gennem historien refererer faren flere gange til den lille, som moren har med hjem, men drengen møder det hver gang affejende og med lukkede øjne. Drengen begynder at slå brædder for døre og vinduer, og da moren endelig kommer hjem har hun brug for et brækjern for at komme ind, men drengen vil ikke have hende ind - råber, at der ikke er brug for flere børn her. Da hun næsten er gået væk råber drengen "Jeg tager for satan og helvedes ikke sutsko på", hvortil moren svarer "Op i røven med de sutsko!".
Mage til grimt sprog skal man lede længe efter, og bogen er absolut ikke egnet for børns ører. Dertil kommer, at historien er alt for symbolsk og kompliceret for børn. Alt for meget af historien skal opfattes mellem linjerne og tolkes, og det kan børn i billedbogsalderen slet ikke i den udstrækning det er krævet. Illustrationerne er om end værre en historien - rodede, grimme og slet ikke lavet til børn.
En billedbog, der ikke er for børn, og med et sprog som slet ikke er for nogen!
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Hanne Kvist: Os to (uden sutsko)
Forlag: Gyldendal
Sider: 25
Udgivelsesdato: 09.09.2005
ISBN: 87-02-03837-4
