Flere nyheder

 
Litteratur
Haven - Paradis/slagmark?

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Haven - Paradis/slagmark?
Fre. 21. okt. 2005

Man kunne godt tro, at "Haven - Paradis eller slagmark" blot var endnu en bog i den lange række af havebøger, som er udkommet i de seneste år, men dette er ikke tilfældet.

Haven - Paradis eller slagmark handler ikke om, hvordan man anlægger en græsplæne, laver et rosenbed eller udgravet til et havebassin, men mere hvorfor man gør det. I bogen beskrives fire forskellige havetyper, som alle mennesker passer mere eller mindre godt ind i. Typerne er : Slapperen, Ordensaktivisten, Økoromantikkeren og Nusseren. Flere af typerne kan godt have det svært med hinanden, og det kan især være et problem, hvis to modstridende typer bor i samme husholdning eller er naboer.

Slapperen betragter havearbejde som et nødvendigt onde og er mest optaget af terrassen og grillen. Ordensaktivisten vil bare have en pæn have og have arbejdet skal foregå hurtigt og effektivt. Nusseren elsker havearbejdet og bruger meget tid på det, og bliver ikke nødvendigvis færdig med alle sine projekter, da det er processen, der er det vigtigste. Økoromatikeren elsker tanken om en have, men får ikke gjort så meget ved det i praksis, her gør det ikke så meget med ukrudt, fordi den slags planter også er vigtige fødeemner for vilde dyr og insekter.

Der er mulighed for at teste sig selv og sin partner for at se, hvilken havetype man er, hvis man nu står i begreb med at flytte hus og lige skal sikre sig at haven ikke bliver skilsmisseårsag!

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Bella Marckmann: Haven - Paradis eller slagmark
Forlag: Gyldendal
Sider: 94
Udgivelsesdato: 04.10.2005
ISBN: 87-02-04259-2