|
|
Det er ikke dybde og menneskeklogskab, der præger komedien "Love", som indtil 17. december spiller på Aveny-T. Tværtimod vægtes overflade, det gakkede og det farceagtige i sådan en grad, at man trods sporadisk underholdt ikke føler sig synderligt mere mæt efter at have set "Love", end efter 25 minutters sitcom i bedste sendetid.
Antonio
Stykkets hovedfigur, Antonio (Thomas Bo Larsen), er forfatter, 34 år, bor hjemme hos sin mor (Jannie Faurschou) og har det noget nemmere med sig selv end med kærligheden. Antonios enorme ego og manglende evne til, at lytte til andre mennesker og lade dem komme til, gør, at hans kæreste Lena (Maria Rossing) skrider fra ham på samme aften, som han har friet til hende. En handling som de fleste vil kunne forstå og anerkende, dog ikke Antonio. Herefter gør han mere eller mindre desperate forsøg på, at gøre opmærksom på sig selv og genvinde den tabte kæreste.
Max
Antonios bedste ven, der hedder Max (Dejan Cukic), er en noget vag, umoden og følgagtig størrelse, der føler sig noget snydt og skubbet til side, da Antonios planer om ægteskab bliver ham bekendt. Men trods følelsen af tilsidesættelse, og en problematisk "smutter" med vennens kæreste, prøver han at hjælpe Antonio i dennes mere og mere uheldige forfatning.
Kærlighedens tragedie
Love er en komisk fortælling om kærlighed med en ret så malplaceret tragisk slutning. Den er vedhæftet en mængde mere absurde indslag, med en klar inspiration fra David Lynch, som indimellem morer, men som også forekommer ganske trættende. Især en række karaokescener, hvor de enkelte skuespillere gør sig udi sang, fylder mere end godt er. Dog skal det nævnes, at Jannie Faurschou faktisk afvikler sin karaokeseance særdeles glimrende.
Godt og skidt
Bedst er Thomas Bo Larsen, der trods sin stereotype og skematiske 80er-type, får spillet både nuance og særlighed frem af denne. Og Jannie Faurschou gør det også rigtigt godt med sin krampagtigt pinlige og forsømte moder- og kvindefigur. Men resten af persongalleriet får ikke meget at arbejde med af teksten, så deres figurer forbliver langt hen ad vejen ligegyldige og uinteressante. Desværre.
Man skal uden tvivl være i humør til teater ultra light og ikke forvente sig at blive stort overrasket, hvis man skal føle, at man får noget med hjem efter syv kvarters Love. Ærgerligt.
Manuskript: Anna Bro
Iscenesættelse: Emmet Feigenberg
Scenografi: Karin Betz
Medvirkende: Maria Rossing, Jannie Faurschou, Thomas Bo Larsen, Dejan Cukic, Claus Ryskjær
Se spilletider.
Foto: Hansen-Hansen.com
