|
|
Den københavnske kvartet Kitty Wu var et lige dele intenst og strømbærende bekendtskab, da de foran et ikke alt for medlevende publikum stod på scenen i Lille Vega, fredag den. 2. december. Men bandet gjorde god figur og fik overvejende markeret deres anselige talent.
Knives and Daggers
Kitty Wu har indtil videre frembragt tre fornemme albums, hvor det nyeste, der har titlen Knives and Daggers (2005), bærer et mere dæmpet og nøgent musikalsk udtryk end forgængerne. Der er på denne lagt mere vægt på spinkelt akkompagnerede melodier, hvor de tidligere udgivelser bevæger sig mellem lignende underspillede niveauer og så lydmæssigt mere fyldige og støjende flader.
Bastant lydmur
Hvor intensiteten er et konstant tilstedeværende element hos Kitty Wu, både live og på cd, der adskilte bandets live-optræden sig fra deres albums ved, at numrene i mere udbredt grad blev leveret indvævet i en mur af massiv guitar og monotone, gentagne og støjinficerede figurer. Og lige netop dette greb, at knække de mere skrøbelige melodiøse linjer med mere voldsomme input, mestrer Kitty Wu på imponerende vis. På deres især to første albums giver dette et spændende og overraskende musikalsk rum, og live giver vægtningen af det mere kontante udtryk deres fængende melodier et pågående drive. Og det tætsluttende og solide udtryk fik endnu et nøk denne aften, idet Kasper Eistrup fra Kashmir gæstede scenen for at bidrage med en ekstra guitar på et par numre midtvejs i showet.
Manglende kontakt
Men på trods af, at det var fredag aften, bandet syntes tændt og aftenens venue var Vega, så fæstnede bandets anstrengelser sig aldrig rigtigt nede mellem det noget tilbagelænede publikum, som virkede noget uinspirerede. Godt nok er Kitty Wu ikke det mest showorienterede band, men kedelige er de langt fra. Men heldigvis gjorde musikken det meste, og det talentfulde bands musik er også i høj grad velegnet til mere indadvendt og passiv nydelse, så koncerten var som sådan en god oplevelse.
