Flere nyheder

 
Litteratur
Faders Vilje

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Faders Vilje
Man. 12. dec. 2005

Man spørger sig selv om det er i Frits Helmuths ånd, at journalisten John Lindskog skildrer den grumme og usminkede virkelighed bag glansbilledet af familien Helmuth på Søbakken 5 i Skovshoved. I sin erindringsbog "Med mellemrum" kommer Frits Helmuth lidt ind på forældrenes problematiske forhold, men i sit forord fortæller forfatteren til nærværende bog, at Frits Helmuth få måneder før sin død fortalte ham "den utrolige historie om sin mor". Denne historie ville Frits Helmuth filmatisere og den store Osvald skulle overhovedet ikke med i filmen. Som Frits sagde: "Filmen skal handle om min mor - og om mig." Filmen om Søster, som hun blev kaldt, blev ikke til noget, men den utrolige historie om hende bliver i stedet fortalt i denne bog.

Efter Frits Helmuths død fik forfatteren adgang til et materiale, der ikke kun omfattede hans egen men også forældrenes efterladte breve, og her er det specielt Søsters breve og dagbogsoptegnelser, der er chokerende læsning. De beskriver en kvindes martyrium. Der lægges hårdt ud med første kapitel:

Ondskaben, og Søsters dagbog d. 22. januar 1954: "Sikke en aften. Osvald og Frits røg i totterne på hinanden. Det var meget pinligt. Der blev sagt så mange onde ting. Hvor er jeg ked af det."

En ven af familien fortæller forfatteren, hvordan Frits ved den lejlighed i raseri over at Osvald havde givet Søster en lussing, havde taget kvælertag på ham, og uden tvivl ville have kvalt ham, hvis ikke Søster havde grebet ind. Så er tonen slået an i fortællingen om dette dysfunktionelle ægteskab, som Frits lige fra barnsben lider under, og som Søster ikke magter at bryde ud af. Resten af bogen er variationer over dette tema: Osvalds utroskaber, egoisme, følelseskulde og brutalitet, som hovedsagelig var af verbal art.

Skønt Osvald fortæller alle og enhver, at han ikke kan undvære Søster, så var det ifølge Frits kun som husholderske, han ikke kunne undvære hende. "Far sagde engang temmelig brutalt til mig om forholdet til mor", fortæller Frits, "Det var Herlig én sommernat - og så heller ikke mér!" Det sker igen og igen, når Osvalds eskapader er for grove, at Søster tager hjemmefra, men hun vender altid tilbage igen, når han beder om godt vejr. Én gang så det dog ud til at blive alvor. Søster var forelsket i en gift norsk læge, hun havde mødt under besættelsen. Frits, der kun var 19 år dengang, råder hende til at følge sit hjerte, men Søster resignerer, da hun ikke kan bringe det over sit hjerte at ødelægge sin elskers familie. Søster fremtræder i bogen som en kvinde, der aldrig søger sit eget, der altid sætter sine egne behov i anden række.

Bogen beskriver selvfølgelig også mange andre aspekter af Helmuth familiens liv, således er fars og søns karriereforløb beskrevet minutiøst og ind imellem klichépræget, deres forskellige succes'er og fiaskoer - men omdrejningspunktet er og bliver det ægteskabelige drama, som også kommer til at påvirke Frits's forhold til kvinderne i hans liv. Forfatteren skriver et sted, at Frits havde arvet sin fars mørke side, men gør ikke videre rede for, hvad han mener med det udsagn. En af familiens venner udtrykker det mere klart: "Frits havde arvet Osvalds egoisme, men kun fragmenter af hans mørke side (hans ondskab, destruktivitet). Den slog kun ud i lys lue ganske få gange, og Frits slap den i stedet løs på scenen, hvad der vel var en form for forløsning." Således var Frits meget glad for rollen som lektor Blomme, som han fortalte i et interview med Politiken:

"Jamen, jeg kunne sgu da godt lide Blomme, selv om han var et dumt svin. For en mand ved jo ikke, at han er ond...Min gode ven, P.O. Enquist, skrev til min store forbavselse i en ellers rosende programomtale: - Jeg ville nødigt møde Frits Helmuth på en mørk vej.
Tænk, jeg anede ikke, at jeg også havde den slags udstråling."

Det kan så fortælle os noget om i hvor høj grad han var i stand til at undertrykke sine dybereliggende skyggesider for sig selv, men som andre intuitivt kunne registrere.

Selvom han aldrig fik sat et mindesmærke for sin mors storhed, så fik han via forestillingen "Rundt om Osvald", hvor han sang faderens viser, en form for forløsning i forhold til faderen, han fik fred med sin indre Osvald.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

John Lindskog: Faders vilje. Osvald, Søster og Frits Helmuth - dramaet bag scenen.
Forlag: Aschehoug
Sider: 320
Udgivelsesdato: 24.11.2005
ISBN 87-11-11815-6