Man kan ikke fratage Saw 2 en vis effektivitet, men nogen særligt god film er den ikke. Overhovedet hviler den alt for meget på en leflen for et sadistisk blik, som afstedkommer en karakter af exploitation, og som gør, at man hurtigt mister interessen for både historien og de involverede figurer.
Jigsaw igen
Som i den ganske gode etter, Saw, er det igen den morbide og snedige Jigsaw, der er på spil. Denne gang har han så kidnappet og placeret en gruppe mennesker, ukendte for hinanden, i et udslidt og labyrintisk hus, hvor en mængde grusomt udspekulerede fælder og gåder er dødbringende prøvelser for de ufrivillige deltagere. Sådan cirka en mareridtsagtig udgave af Robinson eller Fangerne på fortet.
Den røde tråd
Men selvfølgelig er der en rød tråd, der binder de tilfangetagne sammen. Alle har ifølge Jigsaw's observationer behandlet sig selv og deres liv lemfældigt, og fortjener derfor at finde ind til viljen til livet igen - eller dø. Ydermere er yngste gidsel, en ung dreng, er søn af en meget betydelig brik i Jigsaw's psykopatiske iscenesættelse, nemlig kriminalkommissæren Eric Matthews, der også, i kraft af Jigsaw's anstrengelser, er i front for opklaringen af den modbydelige sag.
Udspekuleret plot 
Som sådan bæres filmen frem af et ganske godt tænkt plot, der desværre forvaltes dårligt. For som historien folder sig ud, er det udelukkende de involveredes åndssvage og irrationelle opførsel, der gør dramaet muligt. Det okay plot kvæles i et ringe manuskript og af de ligeså ringe figurtegninger. Samtidigt vægtes torturen og aflivningen af gidslerne også så meget, at en vis fornøjelse ved sadistiske excesser er en klar fordel, om man skal synes, at filmen er gennemgående interessant.
Ultravold
Saw 2 er et enestående bevis for, at den ekstreme vold, der tidligere blev tildelt en plads i sidegadebiograferne og på video, i høj grad har slået sig fast i mainstreamproduktioner. Sidst i filmen refereres der indirekte til en kultklassiker indenfor ultravoldelige film, Last house on the left (1972), der først gjorde Wes Craven berygtet, siden berømt. En foregangsfilm hvad angår ekstremt voldelig, visuel underholdning.
Saw 2 er som sådan mest iøjefaldende qua sit voldelige materiale og sine lamme personkarakteristikker, og bør derfor hurtigt glemmes igen.
Se spilletider.
Foto: Angel/Scanbox
