Det Danske Teaters nye satsning: Brandes, af Vivian Nielsen, lader den unge passionerede og kompromisløse forfatterspire Adda Ravnkilde møde den karismatiske og lige så passionerede Georg Brandes, et møde der slår gnister og bliver skæbnesvangert for den unge kvinde, som Signe Egholm Olsen giver et forrygende og hudløst portrait af. Men Lars Mikkelsen giver hende et fint og nuanceret modspil som den lidt mere tilbagelænede Brandes.
Vi møder den unge 21 årige Adda i den hjemlige jyske provins, hvor hun boltrer sig sprællevende og overgivent på en ret bar scene, som med et skovagtigt bagtæppe skal foregive at være i haven hos hendes forlovede, godsejer Peter Scavenius. Hun er betaget af naturen, fuglene, og bliver poetisk ved synet af en græshoppe, udstråler i det hele taget glæde og livsappetit. Ind træder hendes tilkommende ægtemand, og først er alt idel lykke, men så kommer Adda til at lufte lidt af sin frihedstrang og sine litterære sysler og det falder selvsagt ikke i god jord hos denne jordbesidder. Hvad hun læser op for ham af sine skriverier, finder han vulgært, han er kun optaget af sine besiddelser, som hun jo gerne skulle blive en af, og af sådanne mandlige dyder som at skyde med pistol, så hun forlader ham. Per Linderoths spil rammer dækkende denne statuariske godsejers vaklen mellem selvsikkerhed og afmagt over for Addas særheder.
De næste scener foregår i København - hos Bertha, hendes værtinde, som er en af Brandes' økonomiske støtter, og også yder ham andre tjenester, som vi senere erfarer. Julie Carlsen har mange fine udtryk for den ældre kvinde, som må se sin stjerne blegne noget i sammenligning med denne purunge oven i købet talentfulde kvinde. Men hun introducerer Adda for Brandes om end med bange anelser, også for pigens egen skyld. Lars Mikkelsens illuderer blændende som den karismatiske 41-årige Brandes, så man til fulde forstår kvindernes fascination. Vi er med til en af hans forelæsninger, og da han spørger: "Hvad er god kunst?" og svarer: "Hvad der kommer til udtryk i en stærkt bevæget sjæl", er Adda i fuldt firspring oppe på podiet og påtvinger den noget overraskede Brandes sit manuskript. Marianne Mortensen er glimrende og dækkende som den tredje af kvinderne omkring Brandes, hans kone Gerda, den tjenende ånd i hjemmet, en smule resigneret men ikke ulykkelig, da Brandes stadig begærer hende og behandler hende kærligt. Adda buser ind i det Brandeske domicil, lige da Brandes skal have en hurtig 'opvarmning', som Bertha senere udtrykker det. Brandes er imødekommende, men det er ikke så meget hendes manuskript som hende selv, han er betaget af.
Resten af dette meget ordrige drama udspiller sig mellem de to personer, der former sig som en magtkamp. Hun ved, at hun har brug for hans velvilje for at slå igennem som forfatter, men den hengivelse eller snarere underkastelse, han kræver for at promovere hende, kan hun ikke levere. Hun er langtfra upåvirket af hans udstråling, men føler det nedværdigende at skulle gå på kompromis med sit krav om ligestilling mellem kønnene og ligeværdighed med manden, og samtidig er hun ikke fri af sit forhold til Peter Scavenius. I den centrale forførelsesscene bruger Brandes alle kneb for få denne stærke kvinde i sin magt, men han må til sidst, dybt såret i sin mandighed, erkende sit nederlag. Adda har så nogle dystre overvejelser over kvindens ufrie lod og kærlighedens fallit, og i sidste tableau står Peter som en statue og ser ulykkelig ud, mens Adda holder om en revolver, han har sendt, og som det sidste siger: "Han har sendt kugler med."
Adda Ravnkilde blev kun 21 år og grunden til selvmordet forbliver en hemmelighed.
Peters involvering kan jo tolkes som hans svigt og manglende forståelse for hendes behov, men stykket lægger også op til, at Brandes har et medansvar i selvmordet ved ikke at tage hendes forfatterskab alvorligt. Det gjorde han vist heller ikke i virkeligheden, før efter hendes død, men en intim relation har der ikke været mellem dem. Man ved, at han opfordrede hende til at læse til student, hun fulgte hans forelæsninger, og det var alt. Men fem år senere var der en yngre svensk forfatterinde, Victoria Benedictsson, som vitterligt begik selvmord, fordi Brandes afviste hende. Det kan være vi en dag får et drama om det forhold.
Se spilletider og turnéliste.
Foto: Thomas Petri
