|
|
Duoen Mouse on Mars var noget mere direkte i deres musikalske udtryk end forventet, da de torsdag 9. februar indhyllede Culture Box og den københavnske nat i deres elektroniske og lækkert konstruerede lydkollager.
Eklektisk post-techno
De to tyskere, Andi Toma og Jan St. Werner, der tilsammen danner Mouse on Mars, har på deres lange række af udgivelser siden debuten i 1994 efterhånden fået skabt sig et ganske imponerende renommé. Og dette er på alle måder meget velfortjent. Med deres i særklasse søgende og fantasifulde elektroniske frembringelser, har de kreeret sig deres eget betydelige rum på den electronica-scene, der med sin skov af genrer og sub-genrer fylder mere og mere. Mouse on Mars har i hele deres karriere strittet i mange, og flere, retninger end vanen er for de fleste, og termen hybrid er et velvalgt præfiks som retningsgiver for duoens musik. Der bliver i bandets karriere trukket på elementer fra både mere klassisk techno, ambient, jungle, rock og selv jazzede islæt, som blandt andet kan høres på kompilationen Rost Pocks fra 2003. Men trods duoens gennemgående trang til eksperimenter, så bliver deres musik aldrig anstrengende at lytte til; den er næsten hele vejen imponerende magnetisk og nysgerrighedsvækkende.
Culture Box 01.45 - sådan ca.
Nærmere fredag morgen end torsdag aften gik de to tyskere så til maskineriet på en af Københavns nyeste og fornemme klubber, Culture Box. Her gav de 5 kvarters koncert, hvor den første halve time var både intens og fysisk, massivt præget af en mere dance-orienteret techno, som var lige dele straight forward og ukompliceret. Som seancen skred frem kom der en smule mere vægt på de allestedsnærværende innovationer, der er så velrepræsenterede på duoens albums. Desværre mistede showet også her en del af sit flow, så musikkens repeterende lydstrenge på én gang fremstod mere rodet og mindre suggererende. Noget som stort set aldrig er konsekvensen på albumudgivelserne. Ikke at Mouse on Mars nogensinde gav sig i kast med samme mængder af kreative og eksperimenterende udfald, som de gør på deres udgivelser, men det mindre sporskifte halvt igennem koncerten afstedkom, at fokus ligesom blev noget uskarpt.
Måske lidt ustruktureret - men stadigvæk godt
Trods det lidt usammenhængende og mindre velstrukturerede præg, som koncerten nu engang havde, så var det stadigvæk en god koncert. Både fordi, Mouse on Mars sikkert er ganske gode, selv når de langtfra topper, og så fordi, at den første halve time var mildt sagt strømførende.
