Det kongelige teater opfører Bertolt Brechts klassiske stykke om to kvinders kamp om et barn, "Den Kaukasiske Kridtcirkel", i Katrine Wiedemanns minimalistiske udgave i turbinehallerne. Et stykke, der er drevet af grotesk humor og gode skuespilpræstationer, men som mangler politisk farlighed og dramatisk drive.
Handlingen i Brechts drama udspiller sig i det kaukasiske land Grusien. Her sidder den lokale guvernør på magten, men da han bliver myrdet må hans familie flygte over hals og hoved. I skyndingen glemmer guvernørfruen bare sønnen Michel, der overlades til en grum skæbne. Det ville i hvert fald være tilfældet, hvis ikke tjenestepigen Grusche tog barnet til sig, og flygtede ud på landet.
Herefter følger stykket Grusches kamp for at undgå oprørsstyrkerne, der vil have fat på arvingen til Grusiens trone, og i jagten på et anstændigt liv til hende og barnet. Denne jagt leder hende først til sin bror, hvis religiøse kone desværre ikke er ret gæstfri over for en ung enlig pige med et barn, og siden i ægtesengen på en bonde, der ligger for døden. Maria Rossing er fabelagtig som Grusche, der ikke er for begavet, men drevet af et godt hjerte, og som hele tiden kæmper og ofrer sig for sit barn.
Halvvejs gennem stykket skifter det fuldstændig karakter. Handlingen skifter fokus fra Grusche og hendes barn, til at handle om den dommer, der skal afgøre barnets skæbne, da den rigtige moder kommer tilbage efter det. Det betyder absolut ikke, at der bliver skruet ned for den groteske humor. Tværtimod. Kurt Ravn er glimrende som den djævelske dommer, der er både urimelig, humørsyg og korrupt, men som alligevel afgør tvisten med salomonsk visdom.
I det hele taget er det skuespilpræstationerne, der langt hen ad vejen bærer Den Kaukasiske Kridtcirkel frem. Maria Rossing er som nævnt fremragende som den gode Grusche, og Janus Nabil Bakrawi underspiller passende som hendes elskede soldat. I birollerne bliver der også leveret solide præstationer med Henrik Prip, Jens Jørn Spottag og Kirsten Olesen i spidsen.
Den Kaukasiske Kridtcirkel kan ses i perioden 17. februar - 8. april 2006. Forestillingen varer ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause.
Se spilletider.
Foto: Per Morten Abrahamsen
