Flere nyheder

 
Film
Rent

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Rent
Tir. 7. mar. 2006

Rockmusicalen "Rent" blev en kæmpe succes på Broadway, da den havde sin premiere tilbage i 1996. Nu er den så filmatiseret, instrueret af Chris Columbus og med nogle af de samme skuespillere, som var med til at bære showet for 10 år siden. Men at filmen skulle få samme succesfulde skæbne, som teateropsætningen fik, det må man tvivle stærkt på.

Puccinis La Boheme
Rent, der løst er baseret på Puccinis opera La Boheme, omhandler en gruppe unge mennesker, der med East Village i New York som kummerlig baggrund, prøver at realisere sig selv og alle deres drømme. Men almindelige genvordigheder som husleje, større problemer som ituslået kærlighed og ikke mindst sygdommen AIDS' allestedsnærværende virkelighed gør, at tilværelsen er brolagt med en række genstridigheder for de unge mennesker. Men samhørighed og et stærkt fællesskab formår, trods masser af modvind, at holde dem sammen som en gruppe, og at give dem et solidt udgangspunkt for vedligeholdelsen af deres drømme og forsøget på virkeliggørelsen af samme.

Fame all over
Jeg tror, at man skal være mere end almindeligt begejstret for musicals, der udtryksmæssigt tenderer Fame (1980), for at lade sig rive med af Rent. Filmen er meget langt fra det stilistiske niveau, som man så i West Side Story (1961) og den medrivende styrke, der lå i eksempelvis Hair (1979). Samtidigt er Rent også musikalsk en hel del svagere end mange andre musikalske filmatiseringer (som blandt andet de to førnævnte), så er man ikke aldeles tændt på Rent's beat lige fra starten, så er det meget lange 136 minutter, som man har foran sig. For filmen holder sig stort set på samme sted hele tiden, uden at byde på opsigtsvækkende breaks eller andre overraskelser overhovedet.

Gode intentioner
Der ligger uden tvivl gode og humane intentioner bag historien om de unge - noget svage eksempler på - bohemer. Men historiens manglende nuancer, de kedelige og gennemsigtige persontegninger, den nærmest manisk mainstreamorienterede pladderrock og en i mine øjne ulideligt overkarikeret og latterligt fremstillet hovedfigur som Roger (Adam Pascal) betyder, at Rent på intet tidspunkt rammer bare i nærheden af Bull's Eye. Langt fra!

Se spilletider.
Photo: Phil Bray