Flere nyheder

 
Litteratur
Vor fælles jord

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Vor fælles jord
Tor. 6. apr. 2006

- en hyldest til vores fantastiske planet

Denne flot illustrerede bog beskriver de mange forskellige naturtyper og de millioner af dyre- og plantearter, der findes på vores planet. Det er en hyldestbog til Jorden - dens skabning, og samtidig en advarsel om de mange farer der truer.

I bogen illustreres otte forskellige økosystemer gennem de arter, pudsigheder og samspil der er med til at karakterisere dem: Oceaner, ørkener, det åbne land, polerne, vådområder, bjergene, skovene og byerne. Hvert afsnit indledes med en kort intro om karakteristika for økosystemet, samt hvilke farer der truer det.

Fotografierne er for de flestes vedkommende ganske gode, men der er alligevel enkelte, der ikke har kunnet tåle at blive sat så stort op - de bliver simpelthen for grumsede i kvaliteten. Men ellers er der mange virkelige perler imellem - blandt andet ulvehovedet, der titter frem mellem nogle nåletræer, eller Pilekoggertræet i solnedgangen i Nambiørkenen.

Bogens papirkvalitet er god, men det er en stor bog, og allerede efter første gennembladring gik siderne fra hinanden, hvilket må siges at være udtryk for dårlig indbindingskvalitets. Ligeså er bogen FYLDT med stavefejl, slåfejl, typografiske fejl og kommafejl. En bog med så lidt tekst, kunne man godt have læst korrektur på bare en enkelt gang! Det nytter ikke, at der er en stavefejl allerede på bagsideteksten - det er virkelig udtryk for sjusk! Ligeså er teksten (særligt de afsnit der indleder beskrivelsen af hver naturtype) til tider meget usammenhængende og brudt. Det er mere opremsninger end beskrivende prosa, der bruges til at understøtte de flotte billeder.

Alt i alt en bog man kun skal købe, hvis man er interesseret i de flotte billeder - tekstmæssigt er der ikke noget at skrive hjem om.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Foundation Nicolas Hulot: Vor fælles Jord - en hyldest til vores fantastiske planet
Forlag: Gyldendal
Sider: 384
Udgivelsesdato: 6.4.2006
ISBN: 87-02-04670-9