Flere nyheder

 
Litteratur
Børnenes kunstbog

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Børnenes kunstbog
Fre. 9. jun. 2006

En ny bog om kunst formidlet til børn - en bog der går bag om 30 kunstners ideer.

Bogen indeholder 30 værker af kunstnere fra Europa og USA, og en enkelt fra Japan. Kunstværkerne er et godt og varieret udvalg fra gotikken til i dag, og den spænder bredt fra maleri, fotos, skulptur til møbler, præcenteret på en spændende og varierende måde.

Kunstnernes idé med det enkelte værk beskrives kort og præcist, uden at gå i dybden med tidens ånd. Bogen forholder sig kun til den enkelte kunstners intentioner, dette giver et godt og forståeligt indtryk af, hvordan en kunstner tænker. Ismerne bliver slet ikke præcenteret, og på denne måde er bogen god for dem, som ikke har studeret kunst før. Bogen vækker interessen for det enkelte værk, i stedet for en isme. Emnerne bliver heller ikke præcenteret i kronologisk rækkefølge, hvilket er med til at fremhæve idéen med netop dette kunstværk. Dog savner jeg at blive informeret om kunstværkets tilblivelses år, dette må man slå op bagerst i bogen.

Bogen stiller spørgsmål til læseren, som hjælper med at læse billedet. Spørgsmålene er gode og kan lære voksne, hvordan man kan snakke med børn om kunst. Spørgsmålene hjælper også til at forstå, hvad der er det unikke ved netop dette kunstværk, og får læseren til at danne sig en mening derom og forstå kunstneren. Spørgsmålene tager ofte udgangspunkt i børnenes egen kreativitet.

I beskrivelsen af kunstværkerne er vægten lagt på det færdige kunstværk og intentionen dermed, men ikke så meget på selve den kreative proces. Kun få gange vises processen, på den måde udfordres børnene mere til at forstå kunsten end at udføre den.

Bogen kan læses på forskellige niveauer og spænder aldersmæssigt bredt. Børn fra 3 års alderen kan få meget ud af billederne og spørgsmålene, men den egner sig primært til skolebørn, også de ældste vil kunne få noget ud af den.

En anderledes bog, som griber fat i kunsten på en utraditionel og spændende måde, man får lyst til at vide mere. Sådan en bog skulle også laves med danske kunstværker.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Alan Fletcher: Børnenes kunstbog
Originaltitel: The Art Book for Children
Oversat af: Margrethe Schack
Forlag: Aschehoug
Sider: 80
Udgivelsesdato: 24.5.2006
ISBN: 87-11-23225-0