|
|
Der var langt mellem de interessante indslag på festivalens førstedag. Og havde man håbet på, at amerikanske Guns 'n' Roses ville afslutte aftenen med en kanonkoncert, så blev man nok en anelse skuffet.
Axl Rose
Guns 'N' Roses er i dag ikke meget mere end et jam band for sangeren Axl Rose. Fortidens store meritter ligger langt væk, og de få - om nogen -, der havde forventet, at Guns 'N' Roses ville rejse sig fra asken og genskabe sin engang kolossale status, kan roligt drømme videre. Og det album, Chinese Democracy, som Axl har været historisk længe om at færdiggøre, vil næppe bevise andet end torsdagens koncert: At der bare ikke er så meget mere liv i Guns 'N' Roses.
Engageret og stereotypt
Omkring en time forsinket gik Axl og hans lejesvende på den orange scene. Og tæt på alle og enhver, der havde checket ind på festivalen, var placeret foran den store scene. Og Guns 'N' Roses skal da have den ros, at de knoklede for sagen. Krukken Axl Rose virkede meget oplagt og meget glad for den enorme opbakning. Men evnerne rakte bare ikke så langt. Bandet spillede ret så stereotypt, og Axl's stemme var, trods engagement og særegenhed, lidt tynd i kanterne. Men bandets medleven gjorde dem da trods alt ære.
Appetite For Destruction
Rockklassikerne fra debuten - og hovedværket - 'Appetite For Destruction' fik vi selvfølgelig. Der blev åbnet med 'Welcome To The Jungle', og således begyndte alt vel. Men den over to timer lange koncert var simpelthen overfyldt med gabende kedsommelige og langtrukne pauser, der konstant dræbte intensiteten. Men på trods af, at koncerten på ingen måde var den store oplevelse, så blev den heller aldrig den for så mange, med slet skjult skadefryd, forventede joke. Og da Guns 'N' Roses sluttede af med 'Paradise City', var der sikkert mange, der var okay tilfredse med begivenheden. Men de vil næppe huske den ret længe. Dertil var det altså alt for substansløst.
