På festivalens sidste dag gav Placebo under den støvede teltdug på Arena en rigtig god koncert, hvor de vel nærmest ikke satte en fod, eller en finger, forkert. De gjorde, hvad de skulle, men var tæt på at fremstå for tørre og afmålte.
Massekultur
Søndagen på Roskilde Festivalen var præget af enormt mange mennesker. På grund af det rasende gode program lige denne dag, var flere festivalgængere nok blevet længere end sædvanligt. Samtidigt gjorde tilførslen af 1-dages besøgende med købt billet samt de grå gratister med deres kaffe og chokolade deres til, at pladsen syntes meget trang på denne varme, støvede søndag. Det var ikke alle steder på festivalområdet, der var lige rart at være, så prioriteter var denne dag mere nødvendige end normalt. Men Placebo var simpelthen et must!
Meds
Placebos nyeste album hedder 'Meds', og denne udgjorde hovedbestanddelen af de sange, som bandet havde valgt at spille denne søndag. Måske var albummet lige vel rigeligt repræsenteret, når man tager kvaliteten af bandets øvrige udgivelser i betragtning. Men dette gjorde heldigvis ikke så meget, i og med, at 'Meds' er et ganske godt album.
Glamrock og sortrandet teenage angst
Placebo lagde ud med en håndfuld numre fra nyeste album, hvor 'Infra-red' åbnede og titelnummeret fulgte efter. Der blev lagt en up-tempo linje, hvilket var et godt træk, når man tænker på, at hovedparten af publikum til denne koncert nu havde været til festival i minimum fire dage. Et af de bedste numre fra den nyeste udgivelse, 'Drag Behind', fulgte kort efter, og showet var på alle måder sparket godt i gang. Og da Placebo igangsatte den fortrinlige 'Black-Eyed' fra den ligeså fortrinlige 'Black Market Music' stod det soleklart, at forsanger Brian Molko og resten af bandet havde den voluminøse crowd i deres hule hånd. Deres melankolske, melodiøse og sortmalede rocksange gjorde sig lige godt, om de blev leveret med dynamisk, tight og indimellem stærkt glampræget direkthed, eller de blev formidlet med glorificeret weltschmerz og introvert selvhøjtidelighed.
Messe for en masse
Placebo kørte showet hjem med en meget sikker hånd. Faktisk så drevent, at mange af sangene fra i hvert fald det nye album ikke lød synderligt anderledes end på albummet. Og den rå og mere uforsonlige kant, som man tidligere er blevet præsenteret for af Placebo live, den var ikke særligt mærkbar denne aften. Stilen var vellydende, hamrende professionel og perfekt udført, men der manglede gnister og støj. Og da Placebo som et af sine ekstranumre skød den skæve popdiva Kate Bush's 'Running Up That Hill' af - og ganske udmærket faktisk - var det mere end åbenlyst, at Placebo havde hevet en pæn sejr hjem, og at de sagtens kan gå efter det bredere publikum.
