Instruktøren Michael Winterbottom har forsøgt at filmatisere historiens måske mest ufilmatiserbare bog, "Tristram Shandy", og ligesom bogen har den hverken hoved eller hale, for slet ikke at tale om en begyndelse. Resultatet er forvirrende, fragmenteret, særdeles metafiktivt og sine steder meget, meget morsomt.
Romanen Tristram Shandy, der blev skrevet af Laurence Sterne i midten af 1700-tallet, er langt fra en almindelig bog. Den handler, som titlen antyder, om Tristram Shandy, og fortælles af ham selv, men ligesom filmen slutter bogen, før han overhovedet er blevet født. Der er i det hele taget intet, der blot minder om en traditionel handling med en begyndelse, en midte og en slutning. Snarere opleves filmen som en lang række af indskudte historier, der lige skal fortælles færdig, inden vi kan komme i gang med den virkelige handling.
Filmen, der har fået titlen Tristram Shandy - A Cock and Bull Story, starter, efter en kort udflugt til sminkerummet, hvor et par af skuespillerne sidder og sludrer, som en almindelig historie, der udspiller sig i midten af det 18. århundrede. Det varer dog ikke længe, før Tristram Shandy og hans liv træder i baggrunden og Steve Coogan, der spiller titelrollen, indtager scenen som sig selv. Den fiktive historie om Tristram Shandy må lade pladsen for den "virkelige" historie om, hvordan filmen bliver til, hvilket naturligvis er ligeså fiktivt. Steve Coogan, der spiller både Tristram Shandy og hans far, har også hovedrollen i denne historie, der både kommer rundt om hans seksuelle eskapader, hans rolle som far og skuespiller og ikke mindst filmens tilblivelse.
Historien kører på den måde på flere forskellige fiktive planer på samme tid, og de blandes sammen i en stor pærevælling. At forsøge at referere handlingen, eller manglen på samme, er umuligt og ganske omsonst. Tristram Shandy er i allerhøjeste grad en historie, der ikke kan filmatiseres, og derfor har holdet bag filmen ikke forsøgt at filmatisere historien, men snarere at gengive den sorte humor og de groteske indslag, bogen er fyldt med. På mærkværdig vis er det lykkedes filmen at bevare ånden fra bogen, og det er ikke så lille en bedrift endda.
Steve Coogan spiller hovedrollen, og han er tilpas afdæmpet, arrogant og britisk i sin fremstilling af både Tristram Shandy, Tristram Shandys far og ja, såmænd også som Steve Coogan. Han har tidligere været med i Michael Winterbottoms 24 Hour Party People og spillede rollen som Alan Partridge i den engelske serie I'm Alan Partridge, men han er næsten totalt ukendt i Danmark. Rob Brydon spiller Tristrams onkel Toby og sig selv. Han er både smålig, forfængelig og neurotisk i sin fremstilling af sig selv som skuespiller, og han bærer en stor del af filmens komik på sine skuldre. I mindre roller optræder bl.a. Stephen Fry og Gillian Anderson, der spiller den endog meget erotiske enke Wadman, der er ude efter Toby.
Historien om Tristram Shandy er måske umulig at filmatisere, men på den anden side var bogen også umulig at skrive. Heldigvis blev begge dele gjort, og resultatet er i begge tilfælde næsten hysterisk morsomme og meget interessante. Og samtidig er det vrøvl. Vrøvl fra ende til anden, og det er ikke så dårligt klaret i en historie, der ikke har nogen ender. Det er i sandhed "A Cock and Bull Story".
