Kirsten Thorups nye bog er et portræt af et kvindeliv, der udspiller sig i en dansk provinsby i årene lige før udbruddet af Anden Verdenskrig. Det er et nænsomt portræt af en kvinde fra hendes mors generation, en kvinde med mange blinde pletter, men med et hjerte, der banker for de svage.
Dinna er på trettende år lykkelig gift med Sigurd, de har to små drenge og driver en forretning sammen, en slags blandet landhandel i Gelsted, som faktisk er forfatterens fødeby. Dinna har en travl hverdag både med at ekspedere kunder samt klare sin egen husholdning, men heldigvis var det dengang almindeligt med hushjælp, og i begyndelsen af romanen, hvis første del omhandler perioden november 1937 - maj 1938, bliver vi introduceret til Maja, og bogens første sætning slår tonen an: "Maja var ikke som de andre piger hun havde haft." I begyndelsen er alt fryd og gammen med Maja, de er som to veninder, og der følger en minutiøs beskrivelse af hverdagslivet i den vestfynske lilleby, de daglige rutiner med husarbejdet, samlivet med ægtefællen og den begyndende mistanke om at der foregår noget mellem Maja og Sigurd.
Man kommer ind i Dinnas bevidsthed via den fortælleteknik der hedder 'fortalt monolog', som er en tredje persons indre monolog, der ikke citeres direkte men fortælles. Dinna afslører sig som lidt af en tryghedsnarkoman. Således fortæller hun, at Sigurd gerne ville have prøvet lykken i Amerika, som hans farbrødre havde gjort det. Men Dinna truer med at aflyse brylluppet, hvis han så meget som nævner Amerika igen. Når der er ægteskabelige skærmydsler, bl.a. affødt af Dinnas mistanke om hanky-panky mellem Maja og Sigurd, finder hun trøst i "strygetøjet der altid ligger og venter. Husarbejdet er hendes tryghed. Som en trofast ven hun kan vende sig til og få oprejsning for alle fortrædeligheder."
Men for Dinna er hus og hjem samt selskabelig omgang med andre af småborgerskabets familier ikke hele tilværelsen. Hun går til studiekreds i præstegården, hun er regelmæssig kirkegænger, selvom det ikke altid lykkes at slippe væk, og hun bliver tit og ofte grebet af en længsel efter noget større, som hun ikke rigtig kan sætte ord på. Men i sådanne øjeblikke føler hun sig som en kætter og minder sig straks om, at hun allerede har det største - Sigurd, manden i sit liv, og drengene.
Dinna er faktisk bange for mange ting og forsøger at holde angsten stangen ved idelig at indprente sig , at hun har alt, hvad hun kan forlange i dette liv: mand, børn, tag over hovedet og det daglige udkomme. Men angsten for at miste driver hende til at handle hjerteløst over for Maja, hvilket hævner sig på forskellig vis. Og oven i alle problemerne på hjemmefronten, nabo- og familiestridigheder, mindreværdsfølelse og jalousi føjer sig angsten og uroen over Nazisternes fremmarch hos den store nabo mod syd. Men ikke alle i byen ser som Dinna med forfærdelse på, hvad de læser i bladene og hører via øjenvidneberetninger: om Nürnberg-lovene, de brændende synagoger, hærværk mod jødiske forretninger etc. Der er også røster i lillebyen, der ser anderledes på sagerne, således er Dinnas i forvejen usympatiske bror, indehaver af byens store manufakturhandel, imponeret over "Hitlertysklands storslåede effektivitet, der har gjort demokratiet håbløst umoderne."
Kirsten Thorup viser mesterligt, hvordan den store krig griber ind i den lille, hvis dramaer på det personlige plan på sin vis er lige så alvorlige og smertelige.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Kirsten Thorup: Førkrigstid
Forlag: Gyldendal
Sider: 272
Udgivelsesdato: 15.09.2006
ISBN 87-02-05317-9
