Making Love In Tight Places
De norske garagerockere fra The Goo Men har smidt et album på gaden, der ikke just bringer nogle nyopfindelser med sig. Men engagement og spilleglæde er der så til gengæld masser af. Stilen er lige ud af landevejen garagerock, hvor fokus er på fis, ballade og catchy party-rock.
Albummet "Making Love In Tight Places" har som udgangspunkt flere af de komponenter, der er med til at gøre rock'n'roll levende. Nærvær, energi, en lyd, der vælter ud af anlægget, entusiasme og store mængder fest- og sexreferencer. Og som albummet ligger ud med sangen "Party Like A Lion" er stilen og jargonen da også tegnet tydeligt op fra start. Fede riffs, sprød, snavset lyd og fængende omkvæd med kor og masser af potentiale for syng (råb) med.
Og skemaet følges tæt hele vejen igennem "Making Love In Tight Places". Det er tolv tracks - alle små, korte sange, der med stor energi og vilje sprøjtes ud. Så tilvejebringelsen og attituden er der på ingen måde nogen grund til at sætte en finger på.
Men The Goo Men er alligevel ramt lidt af garagerock-scenens fastlåste engagement i de klassiske rock'n' roll dyder, for der er næppe noget som helst på dette album, som man ikke har hørt før - mange, mange gange. Okay, de gør det godt, så nogen voldsom kritik skal det ikke være. Men det er nok lidt svært at høre, hvorfor man lige netop skulle vælge denne plade frem for så mange andre indenfor denne genre.
Bedst på "Making Love In Tight Places" er lyden, der er både fyldig, dirty, levende og knasende elektrisk. Og så er basspillet og bandets brug af orgel også værd at fremhæve.
The Goo Men har lavet et party-album, der er både vellydende, sjovt, catchy og lidt for gammelkendt i sin tilgang til rocken. Så bandet griber ikke nyt territorium, men de lykkes tydeligvis med det, de vil. Og det er slet ikke så dårligt.
Udgivet på No Fucking Hippies Records/Kick Music.
