Akkurat som de to foregående år, så fik publikum også denne gang serveret et rigtig godt show, der var den rene kvalitet. The Good, The Bad & The Queen var i top, og alt andet var også i orden, da Kronprinsparret uddelte deres to rundhåndede pengegaver, som udgøres af to donationer til henholdsvis en toneangivende dansk kunstner og en humanitær organisation.
Og priserne gik til..
For at starte med grundlaget først: Årets pris til en humanitær organisation gik til Ventilen (ven-til-en), der er en frivillig organisation, som driver mødesteder for stille og ensomme unge mellem 15 og 25 år. Et flot og godt valg, der er med til at give initiativet en uvurderlig og støttende opmærksomhed. Denne pris afføder også en check på 250.000 kroner.
Prisen til den toneangivende kunstner gik dette år til skuespillerinden Sonja Richter. Man kan måske nok diskutere nødvendigheden i, at en efterhånden så etableret kunstner tildeles de 500.000 kroner, som denne pris afstedkommer. Men hun er så klart Danmarks p.t. mest interessante kvindelige skuespiller, så okay.
Og musikken..
Aftenens korte, danske musikalske bidrag kom fra Henrik Hall & Himmelstormerne. De afleverede nogle sejt svingende numre fra Halls solodebut, Solo, der beviste, at Hall er kommet fint ud af den tidligere holdeplads Love Shops endeligt. Som ekstra plus blev denne sært dansende mand og hans back up også gæstet af Tina Dickow og den herhjemme vel nok p.t. bedste kvindelige rocksangerinde, den øjendragende Dicte. Og hvilken fornøjelse det i øvrigt var, igen at lade sig suge ind i Halls fabelagtige mundharmonikaspil.
Festen i Operaen sluttede af med en fremragende, inciterende og musikalsk krydret performance af engelske The Good, The Bad & The Queen. Dette band, der kun har nået at smide et album ud til folket - men hvilket ét! - hev denne aften stikket ud af projektet og gav deres sidste koncert. Og det er godt nok en skam, for Damon Albarn (Blur, Gorillaz), Paul Simonon (eks-The Clash) samt Simon Tong og Tony Allen, viste sig også at være et unikt live-band.
I lidt over en time (de har jo kun lavet et enkelt album!) slog bandet gnister fra Operaens scene med deres helt specielle hybrid af britisk rock og pop tilsat uanede mængder af blandt andet reggae og dub, som derudover var kørt igennem et filter af cabaret. The Good, The Bad & The Queen serverede deres musik indfølt, begejstret og levende, og især Damon Albarn og den hamrende kompetente og attitudestærke bassist, Paul Simonon, var hele oplevelsen værd.
The Good, The Bad & The Queen var simpelthen forførende, musikalsk hekseri af bedste slags, og det er derfor rigtig kedeligt, at en så stærk og kunstnerisk udfordrende samling kæmpetalenter ikke kunne hænge sammen længere. Øv!
