Flere nyheder

 
Teater
Skægspires valsende sko

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Skægspires valsende sko
Søn. 7. okt. 2007

Det er sko som har hovedrollerne i Vals og dermed pakkes tematikken ind, men handlingen går rent ind hos de 3 til 8-årige. Emnet Søskendejalousi er et evigt tema blandt, især mindre børn og Tinne og Kedde fortæller historien med humor og musik. - Elementer som fænger børnene.

Vals er Skægspires nye børneforestilling som spiller i Boxen ved Folketeatret og i egne lokaler i Odense. Forestillingen handler om duoen Tinne og Kedde som har pakket deres kuffert, klaver og er taget af sted for at fortælle om elefanter. Da Tinne imidlertid har fyldt kufferten udelukkende med sko, må disse benyttes til at fortælle historien i stedet for.

Søskendejalousi
Forestillingen handler om søskendejalousi, når der er ét barn og den konflikt der opstår når der kommer en til. Når den første er vandt til, at have forældrenes fulde opmærksomhed og nu skal til at dele. Skoene bliver forældre til en storebror sko og en lillebror sko. De to børnesko skal være alene hjemme og den store skal passe den mindste..

Vals er en sjov og ikke mindst opfindsom forestilling, der med skoene i centrum bringer et stærkt tema på banen, som de fleste 3 til 8-årige kan relatere sig til. Børneteatrets styrke er i høj grad det, at børnene blander sig når de gribes af handlingen. Jo mere de gør det des mere viser de, at de forstår handlingen og børnene reagerer meget på denne forestilling.

Scenografien er simpel med gode detaljer som fx, at skoene optræder på en tavle, hvor rummene i huset inddeles med kridt. Når scenografien er knap kommer der mere fokus på handlingen og den er rigtig god i Vals. Dertil kommer selve forestillingen som er en historie i historien; At Tinne og Kedde kommer og fortæller er en historie, samt dertil historien om skoene.

Forestillingen fungerer godt og har mange fine detaljer, som fx at den lille sko bliver passet hos en sko blandt publikum. En charme er også at Tinne og Kedde taler sønderjysk som er forståeligt, hvad dialekter som bekendt ikke altid er. Alt i alt en rigtig god forestilling, som børnene kan indleve sig i. Det eneste minus er at skuespillerne kunne være bedre til at fange børnenes kommentarer.

Se spilletider