Ben Afflecks instruktørdebut er overraskende. Her er en debutant med noget på hjerte. Det eneste man kan frygte er, at det bliver svært for Affleck som instruktør og historiefortæller at følge op på Gone Baby Gone. Måske har filmstjernen med sin debut sagt alt, hvad han har at sige. Men det er heldigvis ikke til at dømme om. Endnu.
Gone Baby Gone handler i udgangspunktet om alle forældres, men især mødres, største mareridt, at ens barn bliver bortført. I denne film behandles det tema med et veloplagt socialrealistisk twist, der flere gange overrasker, og rammer en som en hård, helstøbt oplevelse.
Helenes lille datter bliver bortført, mens Helene er væk fra lejligheden. Men Helene er ikke den bedste moder. Stoffer, alkohol og en voldsom attitude taler mod hende. Det er tanten, der hyrer detektiver til at finde lille Amanda.
Detektiv-parret Patrick og Angie (Casey Affleck og Michelle Monaghan) er først ikke meget for at gå ind i sagen. De leder som regel efter folk, som er løbet fra regningerne, og som Angie siger til Patrick, så har hun ikke lyst til at finde en lille død pige i en container eller misbrugt gennem 3 dage. Det har ingen, svarer Patrick. Og da først sagen er taget, så æder den sig ind på dem, skiller vandene.
Midt i filmen løber sporene ud i sandet, og man tror, at det er slut. Men så tager hele svineriet omkring misbrug af børn, moral og sagens egentlige sammenhæng pludselig en uventet drejning, og historien starter igen. Det er rigtig godt lavet, begavet sammensat.
Intet er som man tror, og sjældent tager en film fusen på en som Gone Baby Gone. Derudover er filmen væsentlig, fordi folkene bag den har noget på sinde. Om børneopdragelse, og mangel på samme. Om voksnes moral i den sammenhæng, og mangel på samme moral. Tingene er ikke sort-hvide i Gone Baby Gone. Tingene er komplekse som virkeligheden selv. Er det for eksempel rigtig at slå en pædofil ihjel, som lige har dræbt en lille dreng, hvilket den pædofile hævder var et uheld, mens han sidder sammenkrøbet i mislykkethed, og angrer sit liv?
Er det rigtigt at fjerne børn fra deres forældre, selvom børnenes livssituation hos de forældre er langt fra optimal?
Gone Baby Gone stiller det vigtige spørgsmål: I hvor høj grad skal vi gribe ind med magt? Eller skal vi hellere forsøge at hjælpe menneskene, hvor de er? Hvor meget skal vi blande os i sager som er andres at tage ansvar for? I essensen er spørgsmålet: Hvad skal vi gøre? Hvor langt skal vi gå?
Det spørgsmål er sørens vel stillet af den nybagte fader, debutanten Ben Affleck, godt bakket op af lillebror som hovedrolleindehaver og resten af holdet, med eksempelvis en overraskende præstation af Morgan Freeman og en næsten uigenkendelig, men råsej Ed Harris som the bad cop.
Anbefales!
Foto: Buena Vista International
