Flere nyheder

 
Litteratur
Viggo vil ikke sove

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Viggo vil ikke sove
Fre. 15. feb. 2008

En monster-bog for børn, hvor monstret frygtes, men hvor der er værre og mere ulækre væsner, der kravler frem om natten. Ulækre væsner, der synes at en lille dreng som Viggo er det sødeste og mest nuttede, og som bare er nødt til at kysse og kramme ham!

Viggo vil ikke sove fordi der er et skræmmemonster under sengen, men mor, der kikker efter siger der ikke er noget. Alligevel er der lyde, og ud kommer kysseprinsessen, der bare MÅ kysse små drenge. Og når man ikke tror det kan blive værre, så kommer krammefeen og syngealfen! Viggo synes bare de er for meget og bevæbnet med hjelm, pistol og økse forsvarer Viggo sig, og sin ret til at sove uden kysseri, krammeri og syngeri.

En anderledes monsterbog, hvor der findes værre ting end monstre.. en forfriskende anderledes tilgangsvinkel til den klassiske 'monster under sengen ved sengetid'-fortælling.

Illustrationer er nærmest lidt manga-agtige, og lidt mørke i det, og skræmmemonstret er faktisk ret uhyggeligt, ligesom uhyrerne på forsiden af bogen faktisk kan give stof til mange børns mareridt. Kysseprinsessens kan dog også godt virke ret skræmmende på drenge - mens piger derimod nok nærmere får associationer til Disney Fairies.

Det er en bog, som virkelige er "en uhyggelig-hyggelig lille godnathistorie om at få hjælp fra uventet kant" som der står på bagsiden. En sød godnathistorie for de 4-7 årige.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Camilla Schierbeck: Viggo vil ikke sove
Illustreret af Jan Solheim
Forlag: Gyldendal
Sider: 28
ISBN: 978-87-02-05892-5