|
|
En ung mand, der netop har bestået college og har fremtiden for sig, forlader civilisationen på baggrund af forældrernes hykleri og sin generelle aversion overfor samfundets fremmedgørende indvirkning på individet. Han drager ud i verden, skifter navn til Alexander Supertramp og satser alt på at udleve sin sanselighed, frihed og kompromisløse oplevelseshunger.
Det er i korte træk historien i Ind i vildmarken.
Men der er mere bag. Historien om Alex er ikke fri fantasi eller romantisk ønsketænkning. Vi har her at gøre med en filmatisering af autentiske begivenheder, så tilnærmelsesvist som det nu kan blive med den slags genfremstilling af virkeligheden.
Emile Hirsh er god i rollen som Chris McCandless (Alex Supertramp). Han forlader som sagt alt det, vi andre holder krampagtigt fast i, det vi tror, er os. Men Alex har fattet noget om menneskets indre, noget om hvad det er, der er ham. Og han tager skridtet og søger det. Koste hvad det må koste.
Langt hen af vejen er Alex' oplevelser på vejen som strejfer gode. Han møder gode mennesker og følges iblandt med udvalgte sjælefæller. Men kun i kort tid. For Alex vil videre. Og det kommer han. Han vil til Alaska og leve helt i frihed, i pagt med naturen. Her får nærværende anmelder lidt betænkeligheder ved scenariet i den gode film.
For skildringen af denne store rejse bliver så stor, at den får det romantiske skær over sig i en grad, der desværre tipper en kende over. Ingen rejse, som alle Chris McCandless'er i hele verden kan foretage sig, er så æstetisk vellykket som Alex' i denne film. Frem til slutningen hvor tragikken viser sig i al sin monumentale alvor - men stadig æstetisk -, er billedet af den unge vagabond for flot, for problemløst, for uægte i forhold til virkeligheden. Flot, ja. Flot er forestillingen. Flot er filmen. Medrivende. Nu har jeg udtalt min kritik. Herudover har jeg mest ros.
Billederne er flotte, måske til tider en tand for excessive. Men flotte er de, og man føler sig ført rundt i et stort landskab, hvilket vel er intentionen. Turen er godt disponeret. Man keder sig aldrig. Instruktør Sean Penn kan med rette være tilfreds med sin film. Man oplever at kunne læne sig vel tilpas ud og sammen med Alex foretage den skønneste rejse gennem ukendt land, følge som en fugl Alex på en uroplevelse, og selv opleve den: Friheden.
Foto: United International Pictures
Se spilletider
