Flere nyheder

 
Klassisk musik
Nybarberet i Sevilla

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Nybarberet i Sevilla
Fre. 29. feb. 2008



Undskyld - Et hvert teaterstykke plejer at give en tak til en støtte eller en ophavsmand. I Danmarks mindste operaensemble Figaros iscenesættelse af "Barberen i Sevilla" undskylder holdet bag forestillingen til Rossini. Om han roterer i sin grav skal ikke kunne siges, men at publikum vrider sig af grin er der ingen tvivl om.

Barberen i Sevilla indeholder det meste som en opera skal have - forelskede unge mænd, intriger, onde gamle mænd, skønne kvinder, flottes sangpræstationer og en historie med mange tråde som skal redes ud. Nybarberet i Sevilla indeholder præcis det samme, blot i et lidt andet tempo, men mindre bemanding og en tilgang med et skævt smil.

Historien er intakt. Grev Almaviva har kastet sin kærlighed på den skønne Rosina. Desværre er hun utilgængelig, da hendes værge Doktor Bartolo har planlagt at gifte sig med hende. Den desperate greve får hjælp af den driftige barber Figaro, som mod en beskeden kompensation gør en ihærdig indsat for at bringe de to unge mennesker sammen.

Det går ikke stille af sig. Forestillingen er reduceret til 75 minutter, består af to ihærdige sangere, der dækker alle roller (inklusiv folkemasserne), et par tøjstativer og lidt hjælp fra kapelmesteren. De to medvirkende Jakob Næslund Madsen og Hans Dueholm leverer en hylende sjov forestilling fyldt med energi. Der er stadig levnet plads til at sangerne kan synge, men i højt tempo.

Nybarberet i Sevilla er operasatire, når det er bedst og den kan mere end anbefales hvis man har humor og sans for opera eller blot en af delene.

Foto: Figaros

Se spilletider for forestillingens danmarksturné