|
|
27 bryllupper er en sød, romantisk komedie for alle, der har bare en lille bryllupsdrøm i maven. Har man også en drøm om at finde den rette at leve resten af sit liv med, så er det bare et stort plus. Og så byder filmen på masser lækkert øjeguf til både kvinder og mænd. De bærende skuespillere i denne film er nemlig meget smukke mennesker.
Hovedkarakteren Jane, den evige brudepige, spillet af Katherine Heigl, er filmens skønne perle. Hun er overjordisk smuk at se på, sød og god som ingen anden. Men også fuldkommen optaget af at arrangere vennernes bryllupper uden dog selv at være sig sit eget noget nært forestående. Manden hun elsker har nemlig slet ikke øje for hendes hengivenhed. Manden Jane er bims med er hendes lækre, meget mandige chef, George (Edward Burns). Bare guf for kvinder!
Ligeså godt guf er det unge hunk med det frække smil, Kevin (James Marsden). Han er bryllupsreporter med en vis begrundet kynisme overfor ritualet. Men til gengæld ikke uden evne til efterhånden som filmen skrider frem at charmere sig ind på en noget modstræbende Jane, som han finder alt for optaget af at leve andres romantiske drømme ud i stedet for at opfylde sin egen.
Dette, ikke at gå til bidet mens chancen er der, kulminerer i, at Janes selvoptagede lillesøster snupper George for øjnene af Jane, netop som Jane skulle til at bekende kulør overfor sin chef, fortælle ham om sine længselsfulde følelser. Skuffet og såret må hun se den utålelige lillesøster slæbe af med hendes drøm om det fuldendte forhold. Oven i det forventes hun glad og fro at arrangere deres pludseligt forestående bryllup. Det gør hun så. Lige indtil noget inde i Jane eksploderer og kommer til udtryk, godt hjulpet på vej af Kevins rippen op i hendes måde at leve på og lillesøsterens ignorance overfor Janes følelser og ønsker.
Det er handlingen. Om det ender godt, eller hvor godt det muligvis ender, skal ikke røbes.
Plottets fremskriden i 27 bryllupper er ganske traditionelt og overvejende forudsigeligt. Eksempler herpå røber for meget, men der sker de ting, der skal ske i sådan en film, og der sker ikke mindst alle de ting, vi forventer, at der skal ske. Hertil er der så nogle sjove nye indspark, som da også får smilet frem eller tvinger latteren lidt i brug, men nogen større nytænkning af genren finder man altså ikke. Spørgsmålet er bare, om det gør så meget i dette tilfælde, i sådan film, at man gætter rigtigt, når man gætter med. Måske ikke. Tværtimod kan det ligefrem tænkes at styrke identifikationen med karaktererne, at man genkender dem så vel, at man hurtigt ved, hvad de gør, og hvem de er.
Foto: 20th Century Fox/SF Film
Se spilletider
