|
|
Hvor instruktør-makkerparret David Moreau & Xavier Palud sidste år både overraskede og imponerede med THEM, så skuffer de voldsomt med den amerikanske genindspilning af den Thailandske gyser The Eye. Det er fristende at påstå, at filmen ikke er bif-billetten værd, men sådan er smag jo heldigvis så forskellig.
Ja, der skal nemlig nok være publikum til denne film. Det er bare tvivlsomt, om alle får opfyldt deres håb om et godt gys. Nærværende skribent har måske sat håbet for højt, for der er virkelig set frem til dette gys. Desværre skuffer spøgelserne denne gang. Der er noget galt. Bare ikke på den uhyggeligt gode gyser måde. Jessica Alba spiller violinisten Sydney Wells der har været blind siden sit femte år og som voksen kvinde får transplanteret nye hornhinder. Det vises meget udpenslende med masser af slørede billeder.
Der er en del problemer med The Eye som gyser.Det bliver aldrig uhyggeligt nok, og filmens skabere tror, at det er nødvendigt med forklaringer allesteds. Alt forklares til gennemtrampethed og netop her, i det fejltrin forsvinder al mystik ved den verden, den anden verden som instruktørerne forsøger at amerikanisere. Det er derfor påstanden, at denne film ingen mystik efterlader. Den forklarer alt for meget. Alt går op. Der er ingen ubekendte i ligningen, når filmen er slut. Det er for lidet udfordrende, interessant eller engagerende. Hertil er en af filmens første spooky scener med syner på hospitalet fuldkommen meningsløs, påklistret kun til at drive minutterne frem med, samt søge at skabe effektværk fra start.
Sydneys nye hornhinder 'lider' af udtalt cellehukommelse. Derfor kan hun se ting fra den afdøde donorkvindes liv. Også det får vi forklaret, helt ind til benet. Nøje skåret ud. Og de ting hun ser får vi derfor også forklaret. Vi får det hele forklaret. Alle sten vendt. Nu er det uinteressant. Øjet har talt. Filmskaberne har forklaret. Publikum er gået.
Foto: Scanbox entertainment
Se spilletider
