"Here is what is" er en sonisk rejse ind i Daniel Lanois' følsomme, musikalske univers, hvor æstetik, en hudløs ærlig beskedenhed kombineret med et udtalt kompositorisk talent og finfølelse, er blot nogle af ingredienserne. Filmen kommer dog aldrig rigtig tæt på personen Daniel Lanois.
Studiet
Der er ingen tvivl om, at Daniel Lanois besidder et synligt og meget kreativt talent, både som musiker og som producer. Det er der et væld af mennesker, der gerne vil bidrage til i dokumentaren om nogle arbejdsdage i studiet. Fortællingen er fordelt i tid og rum så det hele foregår i nuet, samtidig med, at der er afstikkere til både det eksotiske mellemøsten og rejser tilbage i tiden, krydret med nærmest tidløse konversationer om musikkens æstetik mellem Lanois og hans blodsbror Brian Eno.
Seeren kommer med på en rejse gennem Lanois' æstetiske landskab, som det ser ud gennem brillerne på den følsomme kunstner og gennem udvalgte numre, der også er at finde på cd'en af samme navn. Der er således fine optagelser med "Where will I be", "Lovechild" og "Here is what is". Dog i nogle lidt anderledes versioner end på cd'en, hvilket virker meget sympatisk, da man får en fornemmelse af en smule eksklusivitet over numrene, som også på et tidspunkt viser Lanois i close-up profil uden at afsløre øjnene. Man kommer rigtig tæt på - men kun på kunstneren, ikke på mennesket Lanois. Men det er heller ikke hans hensigt, det er han alt for ydmyg til. Det er ikke hans opgave at træde i karakter som person. Han træder først og fremmest i karakter som musiker, producer og kreativ samarbejdspartner.
Filmen
Optagelserne er af lige så høj æstetisk kvalitet som Lanois' væsen, lige bortset fra en kinky halvnøgen kvinde, der vrider sig i et psykedelisk lys, når der skal bruges en overgang mellem to temaer.
Alt er filmet i et tempo og med et underspil, der først og fremmest gør det til en skøn visuel oplevelse, og alle medvirkende fremstår som medlemmer af et hemmeligt, eksklusivt broderskab, der med andægtig og behørig ærbødighed adlyder Stormesterens mindste vink og råd.
Den meget umiddelbare og æstetiske tilgang til Lanois' musikalske univers ændrer dog ikke ved det faktum, at der her er tale om en person, der har haft monumental indflydelse på et utal af store kunstneres lydbillede og måske endda karriere. Derudover portrætterer filmen også Lanois selv, dog uden at komme med bibliografiske oplysninger eller anden udenomssnak. Det handler hele tiden kun om musikken og om, hvordan Lanois blot er en ydmyg tjener og redskab for musikkens tilstedekomst i vores elendige verden. En film man bliver i godt humør af, og en god del klogere på musikkens inderste væsen. Et fint supplement til cd'en og for nørder, der gerne vil dyrke det eksklusive lydbillede i en elegant og lavmælt kunstners ånd.
Ude på DVD fra Red Floor Records / MBO/GDC / Kick Music
