Roger Waters viste atter flot form, da han for tredje år i træk var på besøg herhjemme - denne gang på Fionia Park i Odense. Trods en setliste, der næppe kan beskyldes for at være overraskelsernes holdeplads, så fremstod musikken stort set hele vejen både levende og nærværende, ikke mindst takket være et suverænt spillende band samt en tændt Waters.
In the Flesh
Aftenens koncert bestod af to set plus ekstranumre. Og første afdeling blev selvfølgelig sparket i gang af åbningsnummeret fra det voluminøse mesterværk The Wall, "In the Flesh"; et imponerende show med læssevis af imponerende effekter af både visuel og lydmæssig karakter havde taget sin begyndelse.
Herefter leverede Roger Waters sammen med sit umanerligt præcise og godt spillende band et første set, der bestod af Pink Floyd-klassikere såsom "Mother", "Shine On You Crazy Diamond", "Have a Cigar", "Wish You Were Here", "Sheep" samt nogle numre fra Roger Waters solokatalog.
Første set var en solid og vellydende omgang klassisk rock, der blev leveret skarpt og tight, men settet var lidt løst bundet sammen, hvilket resulterede i et lidt ufokuseret hele. Men godt var det.
Dark Side of the Moon
Efter en kortere pause entrerede Waters plus band atter scenen - nu for at give en fuldstændig og ubrudt live-udgave af albummet Dark Side of the Moon. Nu er det jo så heller ikke første gang, at man har kunnet opleve dette her til lands, men albummets umiskendelige kvaliteter samt Roger Waters ubrydelige tro på sit bagkatalog gjorde, at fremførelsen af mastodonten fra 1973 også denne gang var en stor oplevelse. Men det kunne nu være fedt, om Waters prøvede recepten af med et af de andre album fra Pink Floyds store og mesterlige produktion.
Fremragende ekstranumre
Aftenens absolutte højdepunkter blev leveret med koncertens fem ekstranumre. Her kom Waters og band virkelig udover scenekanten og ramte publikum med maksimal effekt. "Another Brick in the Wall, Part II" tog selvfølgelig kegler endnu en gang, men de pompøse og teatralske "Vera" og "Bring the Boys Back Home" fra The Wall fik i den grad intensiteten op i det røde felt. Og da showet afsluttedes med én af Pink Floyds allerbedste sange fra de senere år, "Comfortably Numb", stod det endnu en gang klart, at Roger Waters' og Pink Floyds musik stadigvæk er hamrende aktuel og begavet musik, der ikke har mistet noget af sin gnist. Da slet ikke, når det bliver levendegjort af en så nærværende Mr. Waters og et så fremragende spillende band.
