|
|
Der er klassisk revy med både sang og dans og revsende satire, når mor Dahl inviterer til fest i Dyrehaven. Gallapremieren bød også på det sædvanlige væld af kendisser og politikere, der strømmede til for at se - og blive set. Med lidt held var de også udtaget som offer i revyens vridemaskine.
Satiren
Efter at husmor Dahl har inviteret til bimmelum og fest i haven, præsenteres revyen af ensemblet, og der bliver stillet skarpt fra begyndelsen: Det handler om at underholde, samtidig med at man spidder udvalgte ofre, der har fortjent det - med eller imod deres vilje. Ulf står således storsmilende og bekendtgør fra scenens kant, at vi blandt andet skal høre om vores kulturmedister, som i øvrigt sidder på første række midt for med hustru og haleslæng, og som jo tydeligvis er dum. Det er ikke noget Ulf og de andre bare har fundet på, det kan enhver selv forvisse sig om ved at se et foto af manden. Dumheden lyser ud af ham, og det er hermed videnskabeligt bevist. Så er stilen lagt, og publikum morer sig kosteligt over, at Brian morer sig kosteligt over, at Ulf & Co. gør ministeren kosteligt til grin - også senere i showet.
Værst går det dog ud over vores kære statsminister, som i Henrik Lykkegårds fortolkning med blåskimlet hageparti og livvagter viser et billede af en mand, der egentlig blot adlyder oppositionens krav om at ryge og rejse. Løkke ryger, og han rejser.
Lisbeth Dahl leverer et brag af en parodi over Rønn Hornbechs desperate situation som integrationsminister, der ikke rigtig kan få skub i tingene. Teksten er ikke så begavet, men Lisbeth Dahl giver den med fortvivlet ansigtsudtryk og viltert hår, så man sagtens tilgiver den lidt tynde monolog.
Ditte Hansen rager også op som glittet ejendomsmægler, der overhovedet ikke kan se den store salgsværdi af Guds hus med 'indvendig balkon', underlige 'familieportrætter' på de blyindfattede vinduer, der er så umoderne, og hun kunne stryge direkte ind i et realityprogram på TV2 med den rolle. Bedst er hun dog som hardcore prostitueret, og der er noget med tatoveringer på inderlårene og Osama bin Laden, men det skal opleves!
Dahls Flying Cirkus
Giv manden et par selvkørende stepsko, grønlandsk frisure med tilhørende sælpludderbukser, en polsk arbejdsdragt og dobbeltradet tryllekunstneroutfit, og Niels Ellegaard er parat til at indtage revyscenen. Og det gør han med glans og bravour. Ellegaard har det herlige talent, at han, som Dirch Passer, kan stille sig op midt på scenen, trække maven ind, skyde overkroppen frem, hive op i bukserne - og betragte publikum med et skælmsk blik, der får cirkusteltet til at blafre af grin.
Alt i alt har Cirkusrevyen 2008 både den bidende satire, de skægge monologer, nogle fantastiske dansere, der fyldte godt ud mellem scene- og kostumeskiftene, og så var der lagt ren Monty Python ind med syngende dræbersnegle og kæmpefødder, der med mellemrum trådte på udvalgte ofre.
Lisbeth er fremragende, Lykkegård og Ellegaard leverer solid underholdning, Ditte Hansen giver sublimt modspil og Lange Ulf skal bare lige et par gear op, så er han også med. Sammen leverer de et show, der drysser morsomme og bidende tekster ude over publikum i godt to timer. Trods enkelte momenter af tomgang, er man godt underholdt - og det er altid en fornøjelse at opleve den siddende ministerportefølje få det glatte lag. En vigtig, dansk tradition, vi skal værne om.
Foto: Henrik Petit
Se spilletider
