Norsk-danske Øivind Nygård tilhører den gruppe billedhuggere, der i 80'erne gjorde op med de gamle akademiske genrer og i stedet lod sig inspirere af fænomenologisk og semiotisk objekttænkning. Frem for at vægte indholdsmæssighed og dekorativt formspil bevægede de sig mod en objektiv skulptur med et eget rumligt og formmæssigt udtryk.
'Skulptøren skal ikke beskæftige sig med symboler. Han skal realisere en virkelighed i et aflæseligt objekt'. Dette var et af Akademi-professor og mentor Willy Ørskovs credoer, og ét der blev taget særdeles seriøst af hans elever. Som nysgerrige aktører i postmodernitetens mangfolddighed af spilleregler satte de sig for at visualisere deres samtids verdensopfattelse. Disse kunstneriske bestræbelser tegner et klart billede af en flygtig og foranderlig æra præget af radikal individualisme, et kaleidoskopisk erfaringsrum og et utal af små, private mytologier. Øivind Nygård var - og er - en af periodens helt centrale skikkelser.
Den aktuelle udstilling i X-rummet på Statens Museum for Kunst giver et fint indtryk af Nygårds produktion fra starten af 90'erne og frem til idag. Det tidligste værk - Light Conductor - er fra 1993 og er en klassisk Nygård. Skulpturen viser en knælende yngling med to blanke skiver i hænderne, der reflekterer lyset fra verden tibage til omgivelserne. Den unge mand er placeret på en liggende kegleform, hvilket understreger figurens balancering mellem oprejsthed og fald. Værket står som en anskueliggørelse af en destabil verden, hvor traditionerne - ikke mindst de billedkunstneriske - er under omvæltning og dekonstruktionen af det klassiske ideal uigenkaldeligt. Nok indeholder Light Conductor referencer til den konventionelle kunsthistorie, men de er fragmenterede og afbrudte og krydses konsekvent med skulpturelle nydannelser. Det enhedslige verdensbillede, som den klassiske skulptur er udtryk for, viger her pladsen for et komplekst og heterogent perspektiv. Et perspektiv vi kender, fordi det er et udtalt træk ved vores globaliserede, postindustrielle samfund.
Det eneste samlende aspekt ved Light Conductor er den metallisk grønne farve, der dækker skulpturen som en skinnende hud. Paradoksalt nok synes det i høj grad at være dette glatte lag, som den store fortælling om ægthed, fremskridt og helhed preller af imod. I lighed med lyset, der brydes i de to blanke skiver, bryder Nygårds værk med illusionen om en skulpturel enhed og ét samlet betydningsfelt.
Nygårds arbejder er sært lækre i finishen, og man drages instinktivt af dem. Men de er også aflæselige som tegn og hører til blandt vor tids mest træffende kulturudtryk. Derfor - og fordi Nygård længe har været optaget af skulpturens evne til at danne monumentale former - har kunstneren fået tildelt flere offentlige udsmykningsopgaver. Herunder Fontæne, der står ved Vilhelm Lauritzens handelshøjskole på Frederiksberg.
I X-rummet kan man se en model fra 2001, og også her er den klassiske skulpturs enhedsbestræbelse afløst af et hav af uforudsigelige netværk. Skulpturen, der er af bly, synes at bølge ind og ud som en skylet gestalt og forandre sig alt efter, hvilken vinkel man ser den fra. Fra et par væltede kegleformer, der markerer et grundlæggende ustabilt fundament, rejser den sig i vejret som en 'kaotisk figur fuld af omveje'. Den turbulente struktur ender øverst i en mere regelmæssig form, der synes at mime et objekts flydende bevægelsesforløb, blot fastfrosset i tid og rum. Mens man med blikket langsomt bemægtiger sig dette væld af folder og forskydninger, går det op for en, i hvor høj grad værket gør krav på nuet, dets rum og dets kroppe. Det komprimerer på fornem vis vor tids eksistentielle oplevelser, indsigter og erfaringer i et sanseligt legeme, som beskueren kan forholde sig direkte til.
Udstillingen giver et glimrende indblik i kunstnerens udtryk og de elementer, der til stadighed optager ham, men forekommer alligevel lettere rodet. Til lejligheden er udgivet et stort, flot katalog med tekster af bl.a. kunstneren selv, Else Marie Bukdahl, Anne Ring Petersen og Lars Kiel Bertelsen, men formidlingsindsatsen i selve X-rummet savner karakter. Det bliver derfor kun til 4 stjerner.
Foto: SMK Foto
Øjvind Nygård
Statens Museum for Kunst 26. april - 17. august 2008
