Flere nyheder

 
Litteratur
Nøkkens sang

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Nøkkens sang
Tir. 26. aug. 2008



"Nøkkens sang" er første bind i en triologi under fællesnavnet "Andre Spiderwick-fortællinger". De oprindelige Spiderwick-fortællinger havde de tre børn fra familien Grace som hovedpersoner, men i denne trilogi er hovedpersonerne Nick og hans stedsøster Laurie. Trilogien kan sagtens læses uafhængigt af de oprindelige fem Spiderwickbøger.

Nicholas Vargas har mistet sin mor, og hans far har giftet sig igen, hvilket har givet ham en taberstedsøster, Laurie, som tror på trolde og feer, og som oven i købet har snuppet Nicholas' værelse. Nicholas tror naturligvis ikke feer og andet pjat, men det kommer han til, da de to børn finder og redder en nøkke.

Som belønning for sin redning får både Laurie og Nick "synet" hvilket betyder, at de pludselig kan se alle overnaturlige væsener, der findes. Umiddelbart en ret god gave, men også uhyggelig, fordi de pludselig kan se ting, som ingen andre kan se, og de forpligtiger sig også til at hjælpe nøkken med at finde hans søstre, og det er ikke så nemt, især ikke når de løber ind i en kæmpe på deres søgen!

Bogen hører til fantasygenren og kan læses af børn i aldersgruppen 8 -13 år. Hvis du kunne lide Spiderwick-fortællingerne, vil du også kunne lide dette "spin-off" fra originalserien.

Nøkkens sang er en god blanding af hverdagsproblemerne i en almindelig sammenbragt familie, som mange vil kunne nikke genkendende til og så en spændende ekstra dimension med det/de eventyr de to hovedpersoner kommer ud for i deres forsøg på at hjælpe Nøkken.

Ideen med at bruge to parallelverdener i historien gør, at bogen virker mere troværdig. Læseren forstår og kender problemerne med sammenbragte søskende og forældre der gifter sig igen og så virker det også troværdigt, at der findes en verden med troldtøj, som man kun kan se, hvis man har synets gave.

Det eneste negative der er at sige om triologien er, at der er alt for lang tid til bind to udkommer i foråret 2009. I mellemtiden kan man evt læse mere om Spiderwick- universet på www.spiderwick.com.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Tony DiTerlizzi og Holly Black: Andre Spiderwick-fortællinger bind 1 - Nøkkens sang
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 192
ISBN: 9788702067767