Flere nyheder

 
Litteratur
Fie og dyrene går i børnehave

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Fie og dyrene går i børnehave
Man. 8. sep. 2008

En billedbog om den dag Fies bamser fik lov til at komme med hen i børnehaven. Giraffen Raffe, kragen Krax, katten Kratte, bjørnen Bjørnen, pindsvinet Igge Pigge Pindsvin, hunden Gravhunden og kaninen Nine vil ikke være alene hjemme hele dagen, men vil med Fie i børnehave, for at se, hvad de laver der.

En morgen vil Fies bamser vide, hvad det egentlig er, man laver i børnehaven - og de vil med! Men selvom Fie siger, at det er hende, der går i børnehave, og at de skal være hjemme, for sådan er det bare, så kommer de alligevel med. I børnehaven går det dog lidt vildt for sig for sådan nogle små kælebamser, og derfor kommer de til at sidde ude i gangen ved taskerne og jakkerne - og der er kedeligt!

Tegningerne af Fies kælebamser er søde og appellerer meget til mindre børn. De er holdt i lidt sarte nuancer, hvilket måske er eneste kritikpunkt. Der kunne godt være brugt lidt mere knald på farverne, men netop de afdæmpende nuancer er en af Catarina Kruusvals kendetegn.

Selve historien er ok, men et par steder mangler der ligesom lidt af fortællingen. F.eks. er der en pige i børnehaven, der godt kan lide Bjørnen, og derfor gemmer hun den i sin taske, for at tage den med hjem. Så da Fie bliver hentet, kan de ikke finde Bjørnen. Heldigvis ser en lille dreng, at hans fod stikker op ad pigens taske. Og på næste side er de på vej hjem. Fortællingen rører slet ikke ved dette dilemma: Må man tage andres ting i børnehaven og tage med hjem? Bliver Fie ked af det? Får pigen dårlig samvittighed? Det er kun en biting, hvilket forvirrer og gør, at historien virker uafsluttet.

En sød billedbog for de yngre børn 2½-5 år, der skal til at starte i børnehave eller lige er startet. Historien forsøger at afmystificere, hvad en børnehave egentlig er.. for den er nemlig et sted, hvor man bliver trukket i halen og nevet i snuden - i hvert fald hvis man er en bamse. Og derfor er moralen, at det er bedst at kælebamserne bliver hjemme! For sådan er det bare..

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Catarina Kruusval: Fie og dyrene går i børnehave
Forlag: Gyldendal
Sider: 30
ISBN: 978-87-02-07070-5