Nørrebro Teater prøver i disse dage kræfter med Rudyard Kiplings klassiker Junglebogen i en kombination af science fiction, computerspil-stunts, vold, sex, MTV-hits og andre børnevenlige virkemidler. Opsætningen er flot med masser af dans og sang, skuespillerne spiller forrygende, men er der overhovedet noget stof til eftertanke?
Fremtidens Nørreport
Det er noget af et univers, Nørrebro Teater har skabt. Vi befinder os på Nørreport nede i metroen, men i en fremtidig og totalt smadret, graffitifyldt udgave. Det er anarkiet, der hersker, og menneskene er ikke længere i farvandet. Det er dyrene fra Kiplings univers derimod i nye personificerede udgaver.
Ulveflokken, som Mowgli vokser op iblandt, er inspireret af ungdomshusets tilhængere af autonome og deres leder er plukket ud af rastamiljøet på Christiania. Det frie folk kaldes de i denne storbyjungle. Historien udspiller sig efter Kiplings anvisninger, hvor Mowgli vokser op som en ulv men alligevel er anderledes og skrøbelig. Han beskyttes af bjørnen Baloo, en afdanket bokser med en gammel cigar i kæften og panteren Bagheera, en ganske fiks trans med hårdtslående håndtaske. Oprindeligt skulle den onde tiger Shere Khan, her som skinhead, have haft Mowgli til frokost, da han var en lille baby, i samme omgang som tigeren gjorde det af med forældrene. Men Mowgli blev reddet af ulvene.
Da Mowgli vokser til, vender Shere Khan tilbage og er efter ham igen, og denne gang slipper han ikke uden kamp. Shere Khan får overtalt ulven Phao til at gå den gode gamle rastafari leder på klingen og indføre nye regler, som fx at mennesker skal ud af junglen. Den ulveflok, Mowgli før hylede iblandt, vender ham nu ryggen fra det ene øjeblik til det andet. Det lægger op til racisme i bedste Dansk Folkeparti-stil med slogans som "frisk pust over junglen", når ulvene demonstrerer mod Mowgli for en menneskefri by.
Våben er magt
Det er en forestilling, der kan meget. Tilsat klassikeren er masser af dans, sang, stunt og voldelige scener i bedste computerspilsstil. Flere af disse ingredienser finder vi også til en vis grad i Disneys udgave, men på Nørrebro Teater er sødsuppen kogt fra. Menneskene fremstilles som en flok skydegale soldater, der af og til flyver forbi og skyder med skarpt mod dyrene i asfaltjunglen. De ender med at skyde hinanden i et opgør, så de alle dør. Et billede på menneskelig adfærd, som ikke virker helt ubekendt. Det lykkedes Mowgli at få fingrene i en pistol fra en af soldaterne. - En pistol, der er en stor fordel i den afgørende slutkamp mod Shere Khan, for som enhver véd, vinder våben over tænder og kløer.
Flot men hult
Nørrebro Teaters udgave af Junglebogen er sat flot op, fyldt med dans og stunt. Sjove indfald som bl.a. tæller (Nick og Jay) drengene Shoppe og Clubbe, der som sminkede 'prettyboys' optræder med ekstra store guldkæder, samt paparazzigribbe, der sulter efter sladder osv. Men skræller man al den rå glamour, dansen og musikken af, så er der ikke meget at komme efter inden ved kernen.
Vi ser en jungle der er bygget op som et hierarki i en skoleklasse, med ledere, backstabbere, medløbere og nogle, der er okay. De fleste af karaktererne er direkte klichéer, og forestillingen er fyldt med vold, sex og MTV-hits, for er det ikke dét de unge vil ha´? Muligvis, men det er ikke videre opfindsomt. I et land som Danmark, hvor netop børne- og ungdomsteatret er af høj standard, burde man måske forsøge at diske op med lidt mere til det publikum, som forestillingen henvender sig til. For hvorfor skal børn og unge tage i teatret og se det samme, som de kan se i fjernsynet? Men når det er sagt skal det fremhæves at skuespillet var rigtig godt og underholdningen af især aberne var i top.
Foto: Miklos Szabo
Nørrebro Teater: Junglebogen
Se spilletider
