Interview med Ulle Bjørn Bengtsson fra Rod
Kultunaut var så heldige at blive inviteret indenfor i en lejlighed på Vesterbro til en samtale med superroden Ulle Bengtsson. Ulle er tekstforfatter, halv tysker, uddannet skuespiller og sanger i det dansksprogede rockband Rod, som debuterede tidligere i år med albummet "Det brænder i kroppen". Og så er Ulle idealistisk anarkist.
Jeg møder en lettere forvirret Ulle til en samtale om poesi, inspiration og anarki. Den lettere forvirring skyldes at jeg har set forkert på klokken og møder op en time for sent! Men Ulle hilser velkommen, og vi har da lige en times tid, så det går nok.
Jeg har købt et par øl, men den gode Ulle "drikker ikke så meget", så vi bænker os på gulvet i den lille, rodede, men hyggelige lejlighed med henholdsvis en øl og en kop dampende the.
Hvilken musik er du vokset op med?
Jeg hørte vel egentlig det som var oppe i tiden, men jeg har altid været meget glad for jazz og især Miles Davis, og i det hele taget den mere levende rytmiske musik. Samtidig har jeg også lyttet meget til klassisk musik, men jeg er faktisk ikke særlig god til at komme med navne på alle mulige bands og komponister.
Jeg begyndte naturligvis også på et tidspunkt at lytte til rock fra 60'er og 70'erne som for eksempel Jimi Hendrix og i den hårde ende Black Sabbath. I 80'erne var det også det mere klassiske heavy metal, man lyttede til, og jeg må da sige, at jeg har været meget begejstret for et band som Judas Priest. Den mand kan synge, og det kan han faktisk stadig. Jeg så dem live for få år siden, og det var imponerende, som han (Rob Halford, red.) kunne blæse igennem.
Men musik er for mig først og fremmest et sted, hvor ting kommer til udtryk.
Dine tekster er meget ekspressionistiske?
Er de det? Hvad mener du?
Der er en markant sanselighed og en umiddelbarhed.
Det er nok fordi jeg arbejder meget umiddelbart med sproget. Når jeg sætter mig for at skrive en tekst, starter jeg ved et ord eller et udtryk. Og så undersøger jeg, hvilke tanker og følelser det ord og det udtryk vækker i mig. Undersøger det indefra, så at sige, og lader det vokse og komme til udtryk i den form og sanselighed, det nu engang ender med at have.
Omvendt kan jeg også beslutte at skrive en tekst om et emne, der optager mig meget her og nu. For eksempel er der på vores næste album en sang, der hedder "Ud af mig", og som handler om, hvordan en kvinde oplever at blive misbrugt i et system af prostitution. Inspirationen kom fra noget jeg læste en dag, som gjorde et stærkt indtryk på mig, og det fik mig til at gå i gang med at skrive denne sang. Så jeg har begge tilgange til måden at komponere på.
På Det brænder i kroppen spiller I en meget tung, klassisk rock. Hvordan kommer det næste til at lyde?
Vi er i gang med at producere de næste sange til det kommende album, som får release engang til næste forår. Lyden er stadig den samme tunge rock, men vi forsøger at gøre det hele en tand mere beskidt, at spille en mere solid omgang stoner rock, hvor det hele får en lidt mere beskidt lyd. Jeg synes selv det er fantastisk spændende at synge op til den energi, der er i den lyd.
Samtidig forsøger vi også at skabe en mere teknisk ren lyd, der adskiller sig lidt fra vores første album. Rammerne inden for den type rock, vi spiller på Det brænder i kroppen er måske lidt snævre, men vi arbejder meget bevidst med at give musikken og teksterne et stærkt udtryk. Det er også en af grundene til at jeg synger på dansk, for der kan jeg bedst udtrykke mig følelsesmæssigt.
Det er ikke første gang du arbejder med dansksprogede udgivelser.
Nej, tidligere har jeg været med til at udgive en fortolkning af tekster af H.C. Andersen, som udkom i 2004 og hed Rime-Djävelen. Det var en spændende udgivelse, men der er nok ikke så mange, der kender den. Det var ikke ligefrem nogen kommerciel succes.
Og så har jeg udgivet en digtsamling i 2002 på eget forlag, som hedder Udbrud. Jeg har altid arbejdet meget med det danske sprog og sproglige udtryk. Som så mange andre i midten af 80'erne læste jeg også digteren Michael Strunge, som var med til at åbne op for lyrikkens verden for mig.
En anden stor inspirationskilde, var Peter Thorup og hans plade fra 1978, Rejsen til Kina, som var medvirkende til skabelsen af cd'en Glimtvis i 1998, hvor jeg sammen med blandt andre Hans Sydow og John von Daler sætter musik til og reciterer tekster af forfatteren Tom Kristensen.
Hvad sker der med Rod fremover?
Selvom vi kommer fra forskellige baggrunde, og selvom de andre i bandet har haft alle mulige andre projekter, er det Rod det handler om nu. Vi er alle fokuserede på at koncentrere os om dette band og på at komme ud og spille nogle koncerter. Hvem ved, måske kommer vi i rotation i radioen en dag!
Ulle rejser sig op fra sin skrædderstilling og sætter computeren til at spille et par foreløbige versioner af et par nye numre fra det kommende album. Det første, der springer i ørerne, er den grumsede guitarlyd. Der er tale om rendyrket, helhjertet stoner rock med Ulle på dansk vokal.
Jeg følger med i teksterne, og på det punkt har Rod ikke forandret sig. Det er forbandet stærk poesi, tilsat møgbeskidt stenalderrock og produceret med et suverænt overblik.
Det lover godt for den danske rock. Så længe vi har Rod, kan det ikke gå helt galt.
Rod kan opleves live på Studenterhuset på Købmagergade i København den 31.10.
