|
|
Har du aldrig følt dig fuldendt til det med sex og kærlighed, så kan det måske være en trøst, at du deler dine frustrationer med hele menneskeheden. Det kan man i hvert fald blive forvisset om i skuespillerskolens præsentationsforestilling, der tager publikum med på en rejse gennem 2000 års fortællinger om det besværlige begær.
Hvordan tacklede man mon sine drifter i den mørke middelalder? I den dydige renæssance? Eller i 1960'ernes forestillinger om fri kærlighed? Disse bizarre spørgsmål har den engelske dramatiker Moira Buffini forsøgt at finde svar på i sin krønike om de kødelige lyster. Handlingen i Loveplay spænder sig over ti forskellige tidsperioder, men udspiller sig altid på samme sted i dét, der nu er Londons centrum. Fra romerske legionærers latriner over et katolsk kloster til en nybygget penthouselejlighed. Og med denne historie på bagen kan det vel næppe undre, at fortidens farlige fristelser spøger i krogene?
Forestillingen udspiller sig nærmest som en moderne revy, hvis refleksioner blot strækker sig længere tilbage end det forgangne år. De mange kortvarige scener har hver deres greb om forestillingens røde tråd, der behandles ud fra både sjove, satiriske og sørgelige vinker. Enkelte scener virker lidt for letkøbte i deres forslidte morale, mens andre er så velskrevne og formidabelt fremførte, at de enten er ustyrligt morsomme eller direkte hjertegribende.
Loveplay undgår ikke at forfalde til både banaliteter og platheder, hvilket også er ret vanskeligt emnet taget i betragtning. I Anders Lundorphs iscenesættelse kammer klichéerne imidlertid aldrig over, og dét er netop forestillingens styrke: Man krummer aldrig tæer, men kan i stedet lade forføre af de humoristiske indfald og de ret vovede erotiske udspil.
Komik og tragik doseres i fine mængder, hvilket gør Loveplay til en både nuanceret, underfundig og absolut seværdig forestilling.
Foto: Århus teater
Århus Teater: Loveplay
Se spilletider
