Denne fredag aften var der linet op til en heftig omgang, svedig garagerock med C.A.P.S.' støj-pop-punk og med hovednavnet Rods grundige og elementære stoner-rock. Var man ikke ude at skræmme livet af børn og ældre mennesker, iført blodige Halloween-masker, var Studenterhuset denne aften et ganske udmærket alternativ.
Intro
C.A.P.S er et københavnerbaseret band, bestående af tre mænd og en kvinde, som spiller en melodiøs og pågående omgang surfpunkrock. Musikken tager udgangspunkt i de lette, hurtige melodier med tekster, der slår smut henover forsamlingen som rikochetterende verbale skud, fyret af fra hoften af sanger og guitarist J.T. Crophead og hans medkumpaner DeviLene på guitar, Kiko på orgel og lapsteel og sidst men ikke mindst Kid Kizio på trommer.
Bandet gjorde hvad de kunne for at varme stemningen op for de fremmødte, og der blev delt "Six Packs" ud og vejen "Straight to Hell" blev anvist af "Highway Demon" himself.
C.A.P.S. er et rendyrket tegneserieband - absolut forstået på den positive og fede måde - hvor klichéerne står i kø for at blive fyret af med et gevaldigt los i røven. Med fuld skrue og fed attitude!!
Rodfæstet
Da Rod endelig gik på klokken 23.30 var det med forsangeren Ulles ord: "Vi er Rod".
Studenterhuset var sidste stop på bandets foreløbige turné, og der blev leveret både en perlerække af deres foreløbig eneste udgivelse Det brænder i kroppen fra tidligere i år samt et par nye numre fra den kommende udgivelse, der forventes at ramme gaderne til næste forår 09.
Rod har nu spillet en lang række koncerter landet over, og bandet har efterhånden fået oparbejdet en afslappet rutine, kombineret med en levende nerve, der især understreges af den karismatiske forsanger Ulles gennembrændende energi.
Numrene "Jeg er en mand" og titelnummeret "Det brænder i kroppen" fungerer forbløffende godt live, og i det hele taget er Rods evne til at kombinere det Black Sabbath-tunge med det poetiske en dybt original og fængende måde at skrue en rudimentær og levende rock sammen på.
Der er i bandet en fin harmoni de enkelte musikere imellem, og især Bjarnis leadguitar skramler støvet op, så musikken får en beskidt og nærværende kant.
Der er dog ingen tvivl om, at Ulle er en sanger og performer, der brænder igennem på scenen med sin insisterende energi og ikke mindst sine tekster, der tilføjer en ekstra dimension til den beskidte støjrock. Ulle synger på dansk, og for en sjælden gangs skyld vil jeg tillade mig at sige, at teksterne gør en forskel på scenen.
Denne aften leverede Rod et energisk og overbevisende show, med deres tunge og groovy stoner-rock, der momentvist blev godt bakket op af Ulles originale og levende tekstunivers.
Scenen
Skal man sige noget negativt om denne aftens koncertoplevelse, må det være Studenterhusets mærkværdige placering af en scene ude i højre side af et lokale, der i øvrigt er domineret af en trappe i midten. Det er mildest talt ikke noget særlig godt sted at spille livemusik, og lyden bliver også derefter. Det har imidlertid ikke noget at gøre med de to bands denne aften. De gjorde hvad de kunne, for at denne Halloween blev så underholdende som muligt.
