|
|
Der var sat stole ind på gulvet i Store Vega, og septetten fra Nashville med det besynderlige navn Lambchop bød op til en ujævn dans med en række numre fra hovedsageligt deres nyeste udspil "Oh Ohio". Der var momenter af stor magi, men også lange passager med et noget ensformigt trav på stedet, der ikke fungerede optimalt.
General Kurt
Der var noget hyggeligt over Kurt Wagner, som han slentrede ind på scenen i sin hvide poloskjorte, store briller og lyse kasket med en brun hest afbildet. Afslappet og imødekommende. Men så snart resten af bandet var placeret bag deres respektive instrumenter, og han selv behørigt plantet midt på scenen - forrest, naturligvis - blev han til orkesterlederen og styrmanden, der med sin lavmælte og dybe baryton og sit elegante guitarspil, sørgede for at sætte niveau og tempo fra starten af.
Der var gennem hele koncerten en afslappet og tilbagelænet stemning, og blandt publikum kunne man nærmest høre et halmstrå falde til jorden i noget, der kunne være behørig respekt for den altid kasketklædte frontmand.
Kurt Wagner og band har nu gennem ti studiealbums og adskillige koncerter - også i Danmark - skabt sig et solidt og anerkendt renommé, der placerer dem i grænselandet mellem eksperimenterende folk, southern country og det ubestemmelige, der netop karakteriserer Lambchop. For når det kommer til stykket er der ikke nogen, der lyder som Lambchops melankolske og afdæmpede soulcountry. Musikken er ubestemmelig og dyb, med en kant af modernitet, der gør dem til både et retroband og til et fremadskuende og grænsesøgende ensemble.
Denne aften
Sættet lagde ud med titelnummeret fra den nye Oh Ohio, efterfulgt af "Slipped Dissolved and Loosed", før de gav sig i kast med Bob Dylans "You're a Big Girl" fra Blood on the Tracks fra 1975. Derefter fulgte en række af de nye numre fra Oh Ohio, hvor især "Give It" (X-Press 2) bragede flot igennem med en stigende intensitet og en gnistrende Kurt Wagner, der med sin rustbløde baryton spillede flot med musklerne op imod Tony Crows pianospil. Her fik koncerten moment og nerve, men desværre faldt kadencen lidt igen med de efterfølgende "The New Cobweb Summer" og "Bugs". Sættet fik dog en hæderlig afrunding med de noget ældre "Soaky in the Pooper" og "All Smiles and Mariachi".
Applauds and Exit
Efter et stående bifald fra et trods alt taknemmeligt og begejstret publikum, spillede Lambchop endnu et par numre, hvorefter de begav sig ud i den mørke københavnernat. Tilbage stod indtrykket af noget der var godkendt, til tider eminent og sjælfuldt, men også med en følelse af ikke at være nået helt i mål.
