|
|
Aarhus Teater har satset stort med den 3½ times lange opsætning af "Don Carlos". Selv om skuespillerne kæmper bravt med den tunge tekst, lykkes det dem dog ikke at komme ud over scenekanten og gribe publikum. Vi føler aldrig for alvor med karaktererne, der trods deres sørgelige skæbner vedbliver at virke både fade og fremmede.
Don Carlos bygger på Friedrich Schillers versdrama fra 1787. Det er fortællingen om den unge prins Carlos, der ved 1500-tallets spanske hof kæmper en idealistisk og skæbnesvanger kamp med sin konservative fader, Kong Filip II. Intrigerne er mange i denne tragedie, der indeholder fatale forelskelser og bedrageriske rådgivere på stribe. Det handler om kampen mellem magt og medmenneskelighed, mellem religion og humanisme. Interessante temaer, men i længden en ret uvedkommende forestilling.
Troværdigheden udebliver
Peter Flyvholm spiller titelrollen som Don Carlos, der gennemgår en klassisk dannelsesrejse under maskepierne ved 1500-tallets spanske hof. Flyvholm formår at give sin karakter et nødvendigt strejf af ungdommelig naivitet. Dog spiller han rollen for ensidigt til, at hans skæbnesvangre beslutning om at tage sit liv i egne hænder for alvor forekommer troværdig.
Skuespillets mest interessante figur er imidlertid faderen, Kong Filip II, som Søren Pilmark spiller med stor scenisk autoritet. Han fremstiller kongens indre kampe mellem magtsyge og medmenneskelighed med overbevisende dramatisk talent, men alligevel lærer vi aldrig magtmennesket bag karakteren at kende. Derfor bliver det også svært at tro på, at Kong Filip fravælger sin søn frem til fordel for den ubestridte herskerrolle.
Scenografien er flot, men forvirrende. Bagbeklædningerne er fyldt til randen med bizarre billeder, der nemt tager opmærksomheden fra handlingen på scenen. Til gengæld fungerer de kæmpe malerier af kongen og dronningen som en smuk understregning af personernes storhed. 
Man vil gerne imponeres over den stort opsatte Don Carlos, men forestillingen formår ikke at få os til at glemme, at 3½ time er lang tid. Under den anden pause var der således flere af mine medpublikummer, der var i tvivl om, hvorvidt forestillingen var til ende eller ej. Det siger desværre mere om opsætningen end om publikums indlevelsesevne.
Foto: PR-foto, Aarhus Teater
Se spilletider
