|
|
Den hollandske forfatter Floortje Zwigtmans "Jeg, Adrian Mayfield" er et nyt spin på en god gammeldags bildungsroman, hvori venskaber mænd imellem er langt fra platoniske. Historien handler nemlig om den unge, homoseksuelle Adrian Mayfields rejse ind i voksenlivet og søgen efter kærlighed.
I Floortje Zwigtmans roman får vi, igennem den naive Adrians øjne, et indblik i Victoria-tidens London, hvor homoseksualitet er strafbart - loven siger, at "enhver mand, der offentligt eller privat begår en groft uanstændig handling med en anden mand, er skyldig i en forbrydelse og skal, såfremt hans skyld bevises, idømmes to års fængsel, med eller uden tvangsarbejde". Denne lov spiller romanen igennem en rolle som baggrund for mange af bogens små under-plots.
Mens Adrian arbejder som ekspedient i en herretøjsforretning i London, bliver han antastet af den tykke kunstner Augustus Trops, en fiktiv bekendt af Oscar Wilde, som han, efter at være blevet fyret, ser sig nødsaget til at flytte ind hos. Hos Trops poserer Adrian til malerier og prøver (uden held) at undgå hans tilnærmelser. I starten af deres forhold er Adrian vred og kan ikke forene sig med tanken om at være homoseksuel, en tanke, han ofte på voldelig maner skubber fra sig. Men Trops' vennekreds fascinerer Adrian for meget, og første gang han møder Wilde og dennes unge, smukke, forkælede, adelige elsker Lord Alfred - Bosie - bliver han forelsket i den "blonde eventyrprins" og ikke mindst gruppens livsstil. Adrian bliver hyret til at posere for en anden maler, finder sit eget lille hummer og er i et par måneder glad og tilfreds i selskab med kunstnere og velhavende mænd.
Men hans lykke vender hurtigt, da de velhavende herrer tager på ferie i de varme sommermåneder, hvilket efterlader Adrian arbejdsløs og alene. Igen ser han sig nødsaget til at finde et lidet tiltalende job - denne gang som trækkerdreng - for at kunne betale husleje. Jobbet er dog yderst indbringende, og forført af fint tøj og andre materielle goder glemmer Adrian belejligt sine moralske skrupler. Igennem sommeren sker der - eller rettere sagt: Adrian lader dem ske - forskellige ting, som f.eks. et indbrud hos en ven og en politirazzia, som til sidst får Adrian til at åbne øjnene for, hvad han laver, og han lover sig selv aldrig mere at sælge sig selv, hverken billedligt eller bogstaveligt, for penge og fine ting. Fra nu af vil han kun tjene ærlige penge som model for kunstnere og kun elske med de mænd, han elsker. Men det viser sig ikke altid at være helt let.
Hollandske anmeldere har kaldt Floortje Zwigtman en kvindelig Dickens, og det er ikke helt ufortjent. Zwigtmans roman har et særdeles Dickensk præg, Zwigtman har en forbløffende flot evne til at forestille sig (bøsse-samfundet i) Victoria-tidens London, og temaet om den unge mand, der igennem romanen vokser op og via forskellige lærestrege bliver et klogere, modent menneske, er let at genkende.
Man kunne forledes til at tro, at historien bliver kedelig, når Zwigtman ret strengt følger de genremæssige normer for en bildungsroman. Dette er langt fra sandt. Zwigtman har skrevet en ofte overraskende, fængende og forførende fortælling.
Romanens svage punkt er slutningen. I løbet af romanen bliver der kastet en masse bolde i luften, som aldrig bliver grebet igen, og romanen slutter således med mange uforklarede situationer. Derudover er det en lidt forhastet og lettere forudsigelig afslutning med en alt for melodramatisk scene, der virker som om forfatteren hurtigt skulle nå en deadline.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Floortje Zwigtman: Jeg, Adrian MayfieldForlag: Borgen
Sider: 526
ISBN: 978-87-21-03196-1
