|
|
Ch'tis udtales Sj'ti og dækker både over de mennesker, som bor i det nordøstligste hjørne af Frankrig og det sprog, de taler. F.eks. siger de å, når der står a. Derfor bliver Coca Cola til Cocå Colå. Det synes instruktøren Dany Boon er så sjovt, at han har lavet en 106 minutter lang film om det.
Philippe Abrams, spillet af Kad Merad, forflyttes fra et postkontor i Provence til et mindre et af slagsen i Pas-de-Calais-regionen i Nordfrankrig. Alle omkring ham tror, at det er iskoldt deroppe, og at alle beboerne er indavlede, fordrukne og har uspiselige madvaner. Hans evigt utilfredse hustru bliver tilbage i Provence, da Philippe rejser nordpå til hvad han tror, bliver to lange år. Det viser sig at indbyggerne er mere imødekomne end noget andet sted, at de kan byde på lokale delikatesser, og at der ikke er særlig koldt om sommeren. Og den frygtede accent, ch'tis, er blot en evig kilde til morskab. Konen nede i Provence tror ikke på de lykkelige historier, som Philippe fortæller om egnen, så han er nødt til at tale hende efter munden. Da hun en dag tropper op, må de hjælpsomme nordboere hjælpe den arme Philippe med at få Ch'tis-egnen til at leve op til de allerværste fordomme.
Dany Boon, som spiller den største rolle blandt de elskværdige lokale, har både skrevet manuskriptet og instrueret filmen. Han er vokset op på egnen og vil gerne nedbryde fordomme om stedet og sprede hjertevarme med denne film fra sidste år. Men i stedet for at pille klichéerne fra hinanden opretholder Boon en af de allerstørste af slagsen: Det eneste sted, vi mennesker rigtig har hjemme er ude på landet væk fra storbyens forurening af ånd, sjæl og moral - sunde, simple venskaber og en lille én i ny og næ er og bliver lykken. Historien er tynd og gennemskuelig, skuespillet er overgjort og humoren forældet. Under rulleteksterne er der fraklip med komikerne Kad Merad og Dany Boon, som griner, fordi de kommer til at sige deres replikker forkert. Eller fordi det er så sjovt, at Coca Cola hedder Cocå Colå, at det er umuligt at holde masken.
En dansk udgave af filmen kunne hedde Velkommen til Mols og handle om Monrad og Rislund, som rejste fra Sjælland til Jyllands østligste egn, hvor de mødte Finn Nørbygaard. Når han gang på gang sagde såhrn i stedet for sådan ville de to sjællandske komikere kigge på hinanden og løfte øjenbrynene i forbavselse og vantro over at der virkelig findes mennesker, som taler så langsomt og så underligt. Efter de sure hustruers ankomst til egnen skulle alle indbyggerne levendegøre samtlige molbohistorier under ledelse af Finn Nørbygaards karakter. For den slags gør man for hinanden, når man er rigtige venner - og rigtige venskaber findes jo ude på landet. Når filmen efter 1 time og 46 minutter endelig var slut skulle den sendes til udlandet og markedsføres som endnu en perle fra filmlandet Danmark.
Det er en af de første gange, denne anmelder ser en fransk film, som ikke forårsager en øjeblikkelig trang til straks at flytte derned og blive der for evigt. Velkommen til Ch'tis vækker ikke engang lysten til at tage på forlænget weekend.
Foto: Camera Film
Se spilletider
Se film-info
