|
|
Henry Selicks nye dukkefilm "Coraline" er intet mindre end et moderne opbyggeligt eventyr, en medrivende børnegyser, en række vidunderlige billeder med referencer til forskellige perioder i kunsthistorien og en revurdering af traditionelle familiemønstre og kønsroller. Kort sagt: Et mesterværk!
Hovedpersonen Coraline er flyttet på landet med sine forældre. Hun savner sine gamle venner, gider ikke gå med skoleuniform og synes, at alting er kedeligt. Men i en gyserfilm er det aldrig kedeligt at være på landet. Det er tværtimod alt for spændende, når uhyggen breder sig - især hvis man bor i et gammelt hus med mørke kroge og mystiske døre. Ligesom Alice kommer til Eventyrland og Dorothy blæses til troldmandens land Oz, finder Coraline en indgang til Den Anden Verden. I Den Anden Verden bor Anden Mor og Anden Far, som er mistænkeligt perfekte udgaver af Coralines far og mor i den virkelige verden. Ligesom i den satiriske gyser Stepford Wives fra 1975 og genindspilningen fra 2004 ligner familien i Den Anden Verden noget, der er taget ud af en reklame fra et blad i 1950erne. Men det er kun en overflade. Og ligesom Palle, der blev helt alene i verden, og Pinocchio, der måtte så grueligt meget igennem efter at være stukket af, opdager Coraline, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Historien er lidt uhyggelig, meget spændende, og pga. de moderne knæk på de gamles historiers moraler bliver den aldrig forudsigelig. Persongalleriet rummer ud over Coraline, hendes forældre og deres paralleller i Den Anden Verden et par sjove og mystiske naboer og nogle søde og underlige dyr, som også er at finde i parallelverdenen. Begge verdener rejser spørgsmål om kærlighed, accept og frigørelse og hvad det egentlig vil sige at have en familie.
Henry Selick har tidligere arbejdet med denne form for dukkefilm, stop-motion. Billede for billede flytter animatorerne omhyggeligt rundt på figurer, rekvisitter og kulisser på en virkelig scene - og der er 24 billeder pr. sekund i en film. Traditionen går helt tilbage til 1898 med den lille film Humpty Dumpty Cirkus, hvor man så legetøj udføre cirkusnumre helt af sig selv. Siden da er der sket meget, og Selick var med til ar udvide genrens grænser i 1990erne, da han instruerede de to fremragende film, The Nightmare Before Christmas (filmatiseringen af Tim Burtons børnebog af samme navn) og James and the Giant Peach (Roald Dahls berømte børnebog). Med Coraline lever Selick op til sin egen høje standard. Udtrykket er blevet endnu mere raffineret og varieret. Der er billeder undervejs, der har smukke rødder i næsten hele kunsthistorien fra barok og rokoko til impressionisme, ekspressionisme og endda surrealisme. Udover en videreudvikling af de forskellige teknikker i selve animationen, er det også helt nyt, at en dukkefilm er optaget i stereoskopisk 3D. Men effekterne er ikke integrerede i filmens handling, så det er et temperamentsspørgsmål, om man vil opleve Coraline i 3D eller almindeligt format. Men ses - det skal den!
Foto: United International Pictures Distribution
Se spilletider
Se film-info
